206 / 253
2 0 2 -
(3. Akt 5. Sc.) og i Brevet til Paulli. De hørte oprindelig hjemme
paa det nederlandske Teater; Ordet „Vertooning“ er hollandsk og be
tyder i og for sig blot Forestilling, men betegner i dette Tilfælde en
særlig dramatisk Teknik, som ogsaa de tyske Komedianter tilegnede
sig. Allerede Johan Rist, den af sin Interesse for Skuespilkunsten be
kendte Præst i Wedel, og senere Riccoboni giver Forklaring paa, hvad
Fortoningerne egentlig var og hvorledes de virkede '). De g ik’ forud
for hver Akt og tjente til at præsentere Komedianterne for Publikum
og i al Korthed at anskueliggøre de enkelte Scener i Tableauer —
„w ie die steinérnen B ild er“ som Rist siger. T il Eksempel kan hidsæt
tes Haandskriftets Anvisning paa „Præsentationer“ eller „Positurer“
foran fjerde Akt af Jaël og Sisera:
1. Jaël for sin Telt staaende (her maa være en Telt opslagen), straks
derpaa trækkes ) op igen og Sisera staar noget bukket for hende; straks
trækkes ned og op igen, da ses Sisera liggende i Telten og Jaël med
Hammeren og Sømmet sig bukkende, som hun slog det i Tindingen3).
2. Barac med blotte Kaarde staaende for Jaël, som med den højre
Haand viser paa Sisera, der ligger nedlagt.
3
Firlefax4) og tvende kananitiske Fanger har fat paa Sisera og staa
krumbøjede som de slæbede af al Magt paa ham.
4.
Debora, Barac, Jaël med dennem, som opvarte, staaende i den Posi
tur som de sang og musicerede.
Derefter følger Akten, hvori disse Optrin udformes i Recitation og
bevægeligt Spil.
Først naar man har Rede paa, hvad der forstaas ved Fortoninger,
bliver der Mening i Holbergs Ord til Paulli, hvor han anker over, at
Collegium Politicum er sat foran i den omstøbte Kandestøber, hvad
der hverken er i Overensstemmelse med Reglerne hos Aristoteles eller
y, J L R*St’ ° ie alleredelste Belustigung Kunst- u. Tugendliebender Gemfihter
(1666) Frankfurter-Udgaven S. 122, og Louis Riccoboni, Réflexions histo
riques et critiques sur les différens Théâtres de l’Europe (Paris 1738)
S. 18 5 ; begge Steder citeret in extenso hos Julius Schwering, Zur Ge-
n^ederlandischen u. spanischen Dramas in Deutschland (Miinster
1895), S. 91 f.
) ni. Dækket.
Naar Oscar Wieselgren i sin Disputats (Bidrag tiil
kannedomen om 1600-talsdramat i Sverige, S. XXXIII) siger, at Mellemtæp
pet var uomgængelig nødvendigt ved Fortoningerne, saa er det ikke sik
kert, at han har Ret. I vort Haandskrift, der maaske giver enestaaende
gode Oplysninger om denne Sceneteknik, foreskrives netop, at Mellemtæp
pet altid skal være oppe under Fortoningerne; de gives paa den hele Scene
og det er Fortæppet, der drages op og ned. Wieselgren anfører tillige
Mester Bonifacius Replik i Barselstuen som „ett hittilis icke uppmarksam-
madt stalle ; Martensen har dog været opmærksom paa det, men giver
ganske vist kun den imaginære Oplysning, at Vertooning er brugt i en
særegen Bemærkelse“ (IV, 184, og II, 108).
) Fortællingen om Jaël og Sisera findes i Dommernes Bog 4. og 5 Kapitel
) Stykkets lystige Person.