205 / 253
201
kunde staa, saa de ikke ses over Theatro, men dog lyse dem under
Ansigtet, som agere“ — d. v. s. en Rampe; men da dette ikke er saa
let at bringe i Stand, anvises ogsaa andre Maader til at opnaa samme
Virkning.
Her foreskrives altsaa to Forhæng eller „brede M askiner“ x), som
de ogsaa kaldes, hvoraf det bageste er Mellemtæppet; det er ind
rettet til at trække op, medens det paa et tysk Træsnit fra 16552) er
vist som et folderigt Gardin, der drages til Siden. Komedieteksterne
giver nærmere Oplysning om dets Anvendelse. Foran Mellemtæppet
fremkommer Prologus og Epilogus; under de kom iske Monologer fal
der den „mellemste M askine“ og den lystige Person kommer ud fra
Side-Maskinerne; det samme er Tilfældet, naar der synges A rier; mens
Mellemtæppet er nede, anbringes Stol og Bord paa den bageste dæk
kede Del af Theatrum og den optrædende Aktør placerer sig, etc.
Mellemtæppet, der jævnlig benyttes i de to Bibelkomedier, men der
imod ikke i Moliéres Stykke, som er i een A kt og spiller uden Op
hold, er her navnlig anvendt som Baggrund for Sang og Mellemspil,
medens Fortæppet falder for hver Akt. Faglærte Komedianter kan im id
lertid have givet denne Mellemtæppe-Teknik en langt rigere Anvendelse.
Paa det første danske Komediehus maa Mellemtæppet være anvendt
i hvert Fald i visse Tilfælde, f. Eks. i Intermediet til Kilderejsen, hvor
de gamle Kæ llinger først kommer humpende over Scenen i Forgrun
den, hvorefter „fond de Théatre“ aabnes og Kilden kommer til Syne;
naar Intermediet er til Ende, „sluttes“ „fond de Théatre“ igen. I
Paullis aldrig opførte Julestue og Maskerade foreskrives noget lignende:
Theatrum aabnes bagtil og man ser en oplyst Sal. W ielandt giver i
sin Tragedie Anvisning paa et helt moderne Scenearrangement, der
ogsaa udkræver Mellemtæppe eller Mellem-Dekoration; Theatrum fore
stiller i 5. A kt et Forgemak og i Baggrunden et Alter i et Tempel;
nogle Scener hen i Akten gaar Personerne ind i Templet og Døren
lukker sig. Dette er Eksempler, hvor vi har det skrevne Ord at holde
os til, men ogsaa i mange andre Tilfælde kan Mellemtæppet tænkes
anvendt. Medens det var nede, kunde Dekorationsskifte iværksættes
blot ved Bagtæppets Forandring og Spillet paa Forscenen kunde uhin
dret gaa sin Gang — en Fremgangsmaade, der netop indeholder en
Forklaring paa den ualmindelig korte Forestillingstid.
Af det samme Haandskrift faar man Oplysning om de saakaldte
„Fortoninger“ , som Holberg omtaler i ældste Redaktion af Barselstuen
x) Naar der andet Steds i Haandslcriftet tales om
tre
„brede Maskiner“ ,
da menes tillige Bagtæppet.
2)
I en tysk Oversættelse af Corneilles Cid, trykt i Frankfurt det nævnte
Aar; gengivet i Archiv fur Theatergeschichte II (Berlin 1905).