204 / 253
2 0 0
ved Vesterport. O ver for Byens egne Børn vilde de komme tilkort,
om de præsenterede velkendte Lokaliteter og der ikke var en anskue
lig Overensstemmelse mellem Scenens Udstyr og Virkeligheden. Det
laa næppe heller uden for Mulighedens Grænse, naar man i det fran
ske Lystspil Søhavnen var i Stand til at fremtrylle Toldboden og dens
Omgivelser1).
Hvorledes Dekorationsskiftet fandt Sted, er et Spørgsmaal for sig.
Vilhelm M øller h ar2) søgt at forklare visse vanskelige Sceneforhold i
Holbergs Stykker ved Hjælp af det, navnlig af det syttende Aarhundre-
des hollandske og tyske Vandretrupper hyppigt benyttede M ellem
tæppe, som moderne tyske Forskere har skrevet saa meget om. Ud
fra Betragtninger, der nys er anstillet, er det vist i mange Tilfælde
overflødigt at søge en Forklaring ad den Vej, men Mellemtæppets
Anvendelse paa det første danske Komediehus er lige fuldt en nærlig
gende Antagelse. Det er ikke nødvendigt at ty til Analogier fra det
hollandske og tyske Teater, vi har egne K ilder, der viser, at det
ogsaa var kendt herhjemme og endnu blev benyttet i Holbergtiden.
Tidligere er omtalt et Komediehaandskrift fra 1724, hvori M iddel
alder og Renaissance paa en ejendommelig Maade brydes; man finder
deri Moliéres Tvungne Giftermaal i Selskab med de to Bibelkomedier
Esther og Jaél og Sisera. Moliéres Stykke er givet som Efterspil
til Esther ved een og samme Forestilling paa Nakskov Raadstue, og
at der kan være en Forbindelse mellem denne Forestilling og den
første danske Skueplads gennem Niels Horn, der en Tid agerede ved
den danske Komedie, er ligeledes antydet8). Foruden Teksterne giver
Haandskriftet ogsaa Anvisning paa Skuepladsens Indretning og dertil
mangehaande Vejledninger for de agerende, alt i en bred og om
stændelig Form saaledes som det var nødvendigt over for de uøvede
Komedianter, hvis daglige Gerning var Borgerlivets Syssel i en lille
By. Theatrum skal, hedder det, „saaledes bygges, at det er lidet højere
bag end for, og, dog uformærket, lidet skraa alt ned ad mod Specta-
tores. Kan der være tvende Forhæng; bedækker det ene en Tredje
del øverst af Theatro, det andet, naar det optrækkes, giver straks de
tvende Dele i Sigte. Paa Maskinerne bør være tvende Forandringer,
een med Statuer eller Kolumner, som kunde forestille et Gemak, en
anden med Træer og Grønt, som forestiller Skove og Bjerge“ . Videre
forklares, hvordan Belysningen paa en praktisk og dog overkommelig
Maade kunde indrettes, bl. a. skulde der helst „m idt for Theatro være
nedgjort en Hule, saa dyb og lang, at
6
Lys udi en temmelig Distance
J) Sml. Side 155.
2) „Omkring Grønnegade-Teatret“ (Tilskueren 1898, S. 896 ff.).
s) Sml. Side 133.