203 / 253
199
andre Steder — Martensens sindrige Forklaringer gælder ik k e1). Gaden
er for Moliéres Komedier som for Holbergs den fremherskende B ag
grund; Molière var Aktør og vidste at indrette sine Stykker efter Skue
pladsens Krav, Holberg lærte det efterhaanden. O g Gaden var en
meget brugbar Dekoration. Den var i det virkelige L iv et Sam lings
sted for Borgerne, som den endnu er det i Smaakøbstaden, baade her
hjemme og i den franske Provins, og det var i høj Grad praktisk
for Skuepladsen, at Komediescenen var henlagt til et Sted, der kunde
benyttes til udendørs og indendørs Handling paa een Gang, om der
ogsaa kunde opstaa Situationer, som Tilskuerne, hvis det ikke havde
været paa Teatret, nok vilde forlange henlagt til Rummet inden for
Husets fire Vægge. Husets Bohave kom ud under aaben Himmel,
naar Forholdene medførte det. E t samtidigt fransk S tik 2), viser en
Scene af L ’École des femmes, hvor Arnolphe sidder i en polstret Stol
uden for Huset og instruerer Agnès om hendes Pligter, og i Regnards
Folies amoureuses, baade i Originalen og i den danske Oversættelse
fra 1725, bliver der bragt en Lænestol ud i det frie, da Agathe skal
til at besvime (3. A kt); Rahbek, der 1812 oversatte Stykket paany,
lod hende daane i en Græsbænk. Ogsaa i Melampe har Philocyne en
Lænestol ude ved sin Faders Grav (4. Akt). I Traad hermed falder
Efterretningen om, at Scenen med Jeppe i Baronens Seng endnu i
1749, paa det nye Komediehus, blev spillet i den samme Skovdeko
ration, der var benyttet til første Akt.
Dermed er dog ingenlunde sagt, at Dekorationsskifte ikke fandt
Sted paa Lille Grønnegades Skuespilhus. Martensens Teori om, at
Dækket ikke plejede at falde mellem Akterne3), har maaske nok noget
paa sig, thi da Forestillingstiden kun var kort, er det rimeligt, at et
Stykke som Henrik og Pernille er spillet i eet Træk, som en lang Een-
akter. Men det er et Spørgsmaal, om det var Regel eller Undtagelse.
Kun i nogle faa af de bevarede Komedietekster fra Frederik den Fjerdes
Tid finder man angivet, i hvilke Dekorationer de skal spilles, og uhel
digvis er det netop nogle af dem (Wielandts Tragedie, Lyveren og et
Par af Paullis Komedier), om hvilke man ikke bestemt ved, om de er
opført eller ej. Men de er i hvert Fald tilrettelagt med Opførelse paa
det danske Teater for Øje, og da der virkelig skiftes Dekoration i
dem, maa man tro, at sligt ogsaa har kunnet finde Sted. Meget sand
synligt er det heller ikke, at Aktørerne har forlangt af Tilskuerne, at
de
i
Ellevte Juni skulde forestille sig Børsen arrangeret paa Gaden
J) Martensen IX, 59, og Noterne til Komedieteksten. Sml. I, 28 ff., der
viser, at Martensen meget vel forstaar Forholdet, men blot er altfor dybsindig.
2) Gengivet hos Mantzius, Moliéretiden, S. 138.
3) Martensen I, 275, og VIII, 124.