Previous Page  219 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 219 / 253 Next Page
Page Background

215

nævnt til Provst i Ulvborg H erred1). Den J. P. Hald, som 1747 udgav

den allegoriske Komedie Salvande, maa være en anden2). Gram, der

endnu 1728 var „Studios“ og boede i København i Hus med en af

Universitetets Pedeller, kom faa A ar efter selv i samme Stilling; men

at det var Holberg, som gjorde sin Indflydelse gældende til Fordel

for ham 8), er næppe andet end løs Gætning. I 1733 ægtede han sin

ældre Kollega Niels Proms Datter, der skænkede ham tre Børn, og

han døde 1747 som Førstepedel, 51 Aar gammel4). Ogsaa Niels Horns

Livsskæbne kendes i de store Træk. Efter at han som Bod for sin

Virksomhed ved Skuepladsen havde maattet udsætte sin Eksamen,

drog han hjem til Nykøbing og blev Hører ved Latinskolen; da F ri­

sten var ude, tog han teologisk Attestats, men forblev ved sit Hører­

embede i mange Aar. løvrigt var han en daarlig Person, der drak sig

fuld, yppede Klammeri og slog Ruder ud hos Folk. Først i 1742 op-

naaede han at blive Kapellan i Nysted og videre kom han ikke (f 18.

Ju li 1746)5).

A f de „store“ Aktører døde Ulsøe og Wegner tidligst, Pilloy, Ram-

mel og Schou kom paa den grønne Gren, medens Lindorph, der

levede længst af dem alle, kun førte en kummerlig Tilværelse.

Ulsøe var ganske sikkert den af Aktørerne, som med størst Iver

gik op i sit Kald. Men dagligt Brød var en nødvendig Ting, og da

Skuepladsen] lukkede efter den knappe Vinter 1724-25, tænkte han

alvorlig paa at skaffe sig en solidere Levevej. I den paafølgende Som ­

mer søgte han det ledige Sorenskriverembede i Yttre Sogn i Bergens

Stift og anførte til sin Anbefaling, at det vilde glæde hans gamle vel­

tjente Fader at se ham anbragt6) — hvoraf man tør slutte, at Krigs-

raad og Regimentsskriver Ulsøe ikke just med V elvilje omfattede Søn­

nens Virksomhed som Aktør. Han blev imidlertid forbigaaet og tog

med fornyet Iver fat paa Teatret i 1728. Efter Branden kom han i

Kondition hos Københavns Politimester, den noget forskruede Hans

Himmerich, men det var ikke hans Agt at falde til Ro her. I Somme­

ren 1729 søgte han et andet norsk Sorenskriverembede (Søndhord-

!) DK. Gratialprotokol 17 3 1-32 , S. 2 1, og Jydske aabne Breve 1732,

Nr. 40. Jvfr. Wibergs Præstehist. II, 8 og 669, samt Storgaard Pedersen,

Ulvborg Herred, S. 198.

2) Sml. Hist. Tidsskr. 5. R. II, 33 og 35.

8) Overskou 257.

4) Grove 24 5; Statskalenderen 1737-4 7; Frue Kirkes Ministerialbøger.

— Gram havde 1746 tjent som Pedel i 16 Aar (Konsistoriums Kopibog

1740-48, Side 525); han begravedes 17. Marts 1747, Hustruen 5. Jan. Aaret

efter; hun hed Anna Henrica og blev døbt 5. Jan. 1704.

5) DK. Gratialprot. 1741-42, Fol. 79; Smaalandske aabne Breve 1742,

Nr. 69; Imm. Barfod, Falsterske Gejstligheds Personalhist. I, 106 f.

6) DK. Gratialprot. 1723-25, S. 564.