221 / 253
217
fik
Medhold1)-
Mette Giessing flyttede til V iborg, der ansaas for
„et godt Levested for en fattig En k e “ , og døde her 1760 (begr. 20.
Oktbr.)2).
Wegner blev heller ikke gammel. Efter alt at dømme forlod han
Skuepladsen ved Standsningen i 1725, men hvad han tog sig til i
de nærmest følgende Aar, ved vi ikke med Bestemthed. Da han i
1730 ansøgte om at maatte overtage sin Faders Postmesteri og tillige
blive Viceborgmester i Aarhus, var det med den Motivering, at han,
som havde „haft den Naade at være Hans Kongl. Majestæt til D iver
tissement paa Theatro“ (d. v. s. ved Forestillinger for Kongehuset i
1723 og 24), havde „tænkt at applicere sig til gejstlige Forretninger“ ,
men havde maattet „forandre sit Propos“ og lægge sig efter „verdslige
Sager“ 8). Formodentlig har han forstaaet, at hans Virksomhed som K o
mediant maatte udelukke ham fra Kirkens eller Skolens Gerning, og,
som det den Gang var Skik, forberedt sig til et verdsligt Embede
enten hjemme i Aarhus eller hos en Retsbetjent ude i Landet4). Ko n
gen imødekom hans Begæring og ved Faderens Død blev han Post
mester (11. M aj 1731). Snart kom han dog tilbage til Hovedstaden,
thi 11. Novbr. 1733 udnævntes han til Arkivar i Krigskancelliet og blev
6
. Oktbr. 1741 tredje Kancellist — i Virkeligheden et Avancement, der
gav ham Haab om at komme op i højere Embedsstillinger5). W e g
ner naaede dog ikke videre, han døde ugift den 1. Marts 1743 i en
Alder af o. 40 Aar. I hans Stue paa Amagertorv hang et Portræt
af Oversekretæren i Krigskancelliet, Poul Løvenørn, som maaske har
været Wegner til Støtte og Bistand ligesom han tog sig af Montaigu0).
Der er noget trist i disse de to mest fremragende Aktørers Skæbne;
begge søgte de at skabe sig en nogenlunde betrygget borgerlig Stil
ling, men da det vel var lykkedes, blev deres Livstraad overklippet.
P illo y fik mere ud af Livet, men ogsaa han havde trange Aar at gen-
nemgaa og maatte slaa sig til Ro i et M ilieu, der betød social Ned
gang. Hans Fader og Farfader havde i firsindstyve A ar været knyttet
til det danske Hof som Dansemestre; Dronning Sofie Amalie havde
4) Samme og Landstings-Dombog 1731-36 , Fol. 164.
2) Rørdam i Biogr. Lex. VI, 46, og LAN. Viborg Graabrødre Sogns
Kirkebog.
3) DK. Gratialprotokol 1729-30, S. 2 13 , sml. Werlauff 470.
4) Juridisk Eksamen oprettedes først 1736.
5) Jydske aabne Breve 1730, Nrr. 45 og 46 (3. Marts), 17 3 1, Nr. 1 2 3 ;
RA. Krigskancelliets kgl. Eksped. 17 3 3 , Nr. 1078, 17 4 1, Nr. 10 52 ; Wegners
Formand var Kopist, da han beskikkedes til Arkivar (sml. A. D. Jørgensen,
De danske Rigsarkivers Hist., S. 182, og Statskalenderen 1742, S. 43).
°) Sml. Aumont i 111. Tid. 17. Maj 1891 og i Biogr. Lex. XVIII, 3 5 7 ;
F. J. Meier, Henrik Wegner og hans Familie (i Museum 18 9 1, II, 44 ff.);
Edv. Brandes, Holberg og hans Scene, 203 ff.