Previous Page  220 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 220 / 253 Next Page
Page Background

216

len s)1), i Efteraaret Posten som Byfoged i Grenaa og Herredsfoged i

Nørre Herred; Kongen, der under et Besøg paa Klavsholm havde

lovet hans Fader, at Sønnen „som hans ældste og eneste u-hjulpen Barn

skulde og nyde Brød “, indfriede nu Løftet ved at udnævne ham til

Byfoged (24. Febr. 1730)2). A t Ulsøe, om der havde været nogen M u ­

lighed for et Valg, vilde have foretrukket den mindre ansete Stilling

som Komediant, ved vi. Endnu i April opholdt han sig i København

og det saa ud til, at han skulde faa Vanskelighed med at komme

bort. I Skuepladsens Trængselstid havde han maattet gøre Gæ ld og

Kreditorerne vilde nødig slippe ham af Syne; to Gange sendte de

Rettens Betjente til Politimesterens Hus for at gribe ham og sætte ham

fast, og han maatte holde sig bag lukte Døre for at være i Sikkerhed.

Der var ingen anden Udvej end at søge Moratorium; „hjælp denne

Gang en bedrøvet Sjæl, thi her er periculum in mora“ , skrev han til

Oversekretær M øinichen3). Sagen blev dog jævnet og Ulsøe kom til

Grenaa, hvor han første Gang sad paa Bytinget den 14. Aug. 17304).

Man kan daarligt tænke sig denne fuldblods Aktør trække i Domme­

rens Skrud uden med et Sm il at mindes Karikaturerne hos Holberg og

Molière, og dog har han vistnok omfattet sit nye Embede med den

største Alvor. Navnlig Skolens Ordning laa ham paa Sinde, mere

Folkeskolens end den lærde; endnu er bevaret en af Ulsøe udarbejdet

vidtløftig Instruks for Byens Skoleholder5). M en hans Virksomhed blev

kun kort, han døde 18. Maj 1732, næppe 38 A ar gammel; standsmæssig

blev han stedet til H vile i selve Kirken mens alle Klokkerne ringede“).

Forinden havde han knyttet sin Skæbne til Mad. Mette Giessings, som

i et tidligere Ægteskab var bleven Moder til den bekendte Personal-

historiker Christoffer Giessing. Den 21. Decbr. 1731 var de bleven

trolovede i Folks Overværelse, men Bryllup fik dealdrig holdt, da U l­

søe døde forinden7). Hans Bo var fallit, hans gamle Fader, som

nok kunde, men ikke vilde svare til Sønnens Forpligtelser, gik fra

A rv og Gæ ld og blev i den Anledning stævnet for Landstinget, men

7) DK. Gratialprot. 1728-29, S. 257.

2) Ulsøes Andragende til Kongen af 9. Novbr. 1729 ved Jydske aabne

Breve 1730 , Nr. 37 (24. Febr.). Dr. Meier, der gerne vil sætte Kulør paa

Fortællingen, siger, at Faderen gjorde „Knæfald for Monarken for Sønnens

Skyld“ (Museum, anf. Sted).

8) Brev til Møinichen af 1 1 . April 1730, blandt DK. Henlagte Sager.

4) LAN. Grenaa Bytingsbog 1726-39, Fol. 16 1.

5) Jydske Saml.

2.

R. II, 194, og KBK. Kaliske Saml. 4*° Nr. 379 (jvfr.

Aumont i Biogr. Lex. XVIII, 82).

6) LAN. Grenaa Bytingsbog 1726-39, Fol. 243, og Kirkens Regnskabs­

bog 1720-55.

7) LAN. Viborg Landstings i Rette lagte Dokumenter 1734

201i.