![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0220.jpg)
216
len s)1), i Efteraaret Posten som Byfoged i Grenaa og Herredsfoged i
Nørre Herred; Kongen, der under et Besøg paa Klavsholm havde
lovet hans Fader, at Sønnen „som hans ældste og eneste u-hjulpen Barn
skulde og nyde Brød “, indfriede nu Løftet ved at udnævne ham til
Byfoged (24. Febr. 1730)2). A t Ulsøe, om der havde været nogen M u
lighed for et Valg, vilde have foretrukket den mindre ansete Stilling
som Komediant, ved vi. Endnu i April opholdt han sig i København
og det saa ud til, at han skulde faa Vanskelighed med at komme
bort. I Skuepladsens Trængselstid havde han maattet gøre Gæ ld og
Kreditorerne vilde nødig slippe ham af Syne; to Gange sendte de
Rettens Betjente til Politimesterens Hus for at gribe ham og sætte ham
fast, og han maatte holde sig bag lukte Døre for at være i Sikkerhed.
Der var ingen anden Udvej end at søge Moratorium; „hjælp denne
Gang en bedrøvet Sjæl, thi her er periculum in mora“ , skrev han til
Oversekretær M øinichen3). Sagen blev dog jævnet og Ulsøe kom til
Grenaa, hvor han første Gang sad paa Bytinget den 14. Aug. 17304).
Man kan daarligt tænke sig denne fuldblods Aktør trække i Domme
rens Skrud uden med et Sm il at mindes Karikaturerne hos Holberg og
Molière, og dog har han vistnok omfattet sit nye Embede med den
største Alvor. Navnlig Skolens Ordning laa ham paa Sinde, mere
Folkeskolens end den lærde; endnu er bevaret en af Ulsøe udarbejdet
vidtløftig Instruks for Byens Skoleholder5). M en hans Virksomhed blev
kun kort, han døde 18. Maj 1732, næppe 38 A ar gammel; standsmæssig
blev han stedet til H vile i selve Kirken mens alle Klokkerne ringede“).
Forinden havde han knyttet sin Skæbne til Mad. Mette Giessings, som
i et tidligere Ægteskab var bleven Moder til den bekendte Personal-
historiker Christoffer Giessing. Den 21. Decbr. 1731 var de bleven
trolovede i Folks Overværelse, men Bryllup fik dealdrig holdt, da U l
søe døde forinden7). Hans Bo var fallit, hans gamle Fader, som
nok kunde, men ikke vilde svare til Sønnens Forpligtelser, gik fra
A rv og Gæ ld og blev i den Anledning stævnet for Landstinget, men
7) DK. Gratialprot. 1728-29, S. 257.
2) Ulsøes Andragende til Kongen af 9. Novbr. 1729 ved Jydske aabne
Breve 1730 , Nr. 37 (24. Febr.). Dr. Meier, der gerne vil sætte Kulør paa
Fortællingen, siger, at Faderen gjorde „Knæfald for Monarken for Sønnens
Skyld“ (Museum, anf. Sted).
8) Brev til Møinichen af 1 1 . April 1730, blandt DK. Henlagte Sager.
4) LAN. Grenaa Bytingsbog 1726-39, Fol. 16 1.
5) Jydske Saml.
2.
R. II, 194, og KBK. Kaliske Saml. 4*° Nr. 379 (jvfr.
Aumont i Biogr. Lex. XVIII, 82).
6) LAN. Grenaa Bytingsbog 1726-39, Fol. 243, og Kirkens Regnskabs
bog 1720-55.
7) LAN. Viborg Landstings i Rette lagte Dokumenter 1734
201i.