224 / 253
2 2 0
Højbrostrædet til ind i 1760erne1), Datteren blev to Gange gift, men
fik ingen Børn, og med hende uddøde Adelsslægten P illo y (17. Septbr.
1798)s).
Rammel fulgte Ulsøes Eksempel og levede længe nok til at opnaa
lokal Anseelse i en Afkrog af Landet. I Foraaret 1730 opholdt han
sig paa Glorup i Fyn, som da ejedes af Chr. Ludv. v. Piessen. 1 et
Brev til Møinichen, der synes at have været et faderligt Forsyn for de
nødlidende danske Aktører, taler han om sine Udsigter for Fremtiden.
Han er forlængst ked af at ligge ørkesløs og længes inderlig efter at
komme i anstændige Forretninger; kunde han nyde Ekspektance paa
et lidet Embede, vilde han være tilfreds, hvor længe det end skulde
vare — blot han kunde stoppe Munden paa sine „Modstandere“ , d. v. s.
Kreditorer. Det var Gælden fra de onde, og dog festlige Aktøraar,
der pinte ham som de andre. Møinichen har lovet at anbefale ham
til Landsdommerne i Jylland, og han føler ikke liden Lyst til at prak
tisere dette Studium nogle A ar for at gøre sig bekvem til Landets
Tjeneste; „men jeg kan ikke heller nægte“, siger han, „at om det
skulde være mig beskæret at opleve nogen Alder, jeg da vilde være
meget bange for at dø Prokurator, det er: i Armod og Elendighed“ .
Hellere vilde han anbringes i en lille Tolderbestilling, enten i Nyborg
eller Svendborg, eller i Kertem inde, hvor Borgmesterværdigheden
fulgte m ed8).
Borgmester blev han nu aldrig. Han kom tilbage fra Fyn og var
i 1731 blandt dem, der henvendte sig til Rantzau. I de nærmest føl
gende A ar var han i Tjeneste hos Raadstueskriveren i Kobenhavn,
Kommerceraad Anthoni Raff, og lagde sig efter Lo v og Ret, men sine
Forbindelser ude i Landet vedligeholdt han. Til dem maa have hørt
den gamle Byfoged i Nakskov, som paa Grund af Alder og Svagelig
hed havde bestemt sig til at afstaa sine Embeder, og som i Aug. 1734
ansøgte Kongen om at faa Rammel til Efterfølger, hvis „uforfalskede
H jertelav“ han kunde stole paa; Efterfølgeren skulde nemlig forsørge
Enken. Rammel, der fik Bestalling som Byfoged i Nakskov og H er
redsfoged i Sønder Herred paa Laaland den 22. Oktbr. 17344), be
klædte disse Poster til sin Død og røgtede desuden Landfiskal-Embe-
det, som førte ham rundt paa mange Rejser i Distriktet. Overalt vandt
han sine Omgivelser. Da han i 1741-42, for at øge sine smaa Ind
tægter, søgte Embedet som Viceborgmester i Nakskov og da han i
1751 anholdt om en ledig Raadmandsplads, havde hans Medborgere
') RSA. Skattemandtaller 1755-6 7; Aumont i Biogr. Lex. XIII, 114 .
2) RA. Bertouchs Korrespondance med Adelen, Litr. P.
3) Brev til Møinichen, dat. Glorup 8. April 1730 , blandt DK. Henlagte
Sager.
4) Smaalandske aabne Breve 1734, Nr. 100.