223 / 253
219
mand, som kunde fortsætte Bedriften, Pilloy, der ikke havde gjort
Svendestykke som Vinkyper — hvad hans svage Øjne, som han paa
stod, hindrede ham i — kunde kun ved Hjælp af kgl. Bevilling komme
i Lavet, men den opnaaede han, navnlig fordi hans Fæstemø var Dat
ter af en velmeriteret Lavsmester. Den 7. Ju li 1741 fik han P rivile
gium paa at handle med V in baade i og ud af Huset, den 17. tog
han Borgerskab og i Aug. holdt han Bryllup. Han var nu forsørget.
Vinstuen laa i Højbrostrædet, en af de Gader, der forsvandt efter
Branden 1795 og udlagdes til det nuværende Højbroplads; han holdt
Svend, to Drenge og tre Piger, og stod højt i Sk at1).
Under Frederik den Femte knyttedes P illo y atter til Teatret, men
opgav derfor ikke sin borgerlige Næring. Efter den nye Skuepladses
Privilegier skulde nogle „fornemme og vederhæftige Mæ nd“ være
Direktører, og blandt de fire første var foruden den tidligere omtalte
Købmand Søren Jørgensen ogsaa Pilloy. Han var den eneste af de
gamle Aktører, der fik med den genoprettede danske Komedie at gøre.
Hvad Montaigu var for den første Skueplads, var Pilloy for den anden;
han skulde uddele Roller, have Tilsyn med Dragter, lede Prøver og
sørge for „Aktionen“ . Selv om Holberg undertiden overværede Prø
verne, var det — efter Christoffer Roses Udsagn til Schwarz3) — P il
loy, der oplærte de nye Aktører. Han blev saaledes Bindeledet mel
lem de første danske Komedianter og deres Efterfølgere, og gennem
ham opretholdtes og forplantedes Traditionen3).
P illo y var dog kun Direktør nogle Aar, fra 1747 til Sæsonens U d
gang 1750-51. Sit ulønnede Embede gjorde han indbringende ved „for
søgsvis“ at overtage Driften af Vinkælderen under det nye Komedie
hus, da den i 1749 blev færdig. P illo y var en vindskibelig Mand, der
maaske ogsaa havde andre Fordele af sin Stilling som Skuespildirek
tør4). Han gik for at være velstaaende. Det lykkedes ham da heller
ikke at opnaa en lignende Begunstigelse for hans ganske unge Datter
og hendes tilkommende Ægtefæ lle som den, der var indrømmet hendes
Moder og ham selv — hans Anmodning herom blev afvist (Jan. 1755)5).
Han laa den Gang paa sit yderste, den 3. Febr. 1755 døde han, 53 A ar
gammel; i sin sidste Levetid havde han været aldeles blind. Enken,
der et Par A ar efter gik fallit, blev dog boende i sin fædrene Gaard i
4)
DK. Supplikprot. 174 1 I, Nr. 8 35; Sjæll. aabne Breve 17 4 1, Nr. 203;
RSA. Borgerskabsbog og Skattemandtaller 1738-43.
2) Lommebog for Skuespilyndere 1785, S. 245 f.
3) Sml. Aumont, Holberg-Traditionen paa den danske Skueplads (Tilskue
ren 1888, 631 ft.).
4) Sml. Overskou II, 100.
5) DK. Supplikprot. 17 5 3 I, Nr. 292, 1754 II, Nr. 1 1 10 .