37 / 253
33
optraadte som Kulsvier, fortæller den franske Lystspildigter Regnard,
der i Sommeren 1681 besøgte Danmark1). Undertiden bestiltes Bøn
derne fra Hollænderbyen ind paa Slottet for at vise deres ejendomme
lige Fastelavnsløjer, hvis Hoffet ikke (hvilket maaske nok saa hyppigt
var Tilfældet) foretrak selv at drage til Amager i Kostume. Gøglere
og Taskenspillere havde i Tiden før Fastens Indgang jævnlig Lejlig
hed til at vise deres Færdigheder for Majestæterne, og at de høje
Herrer og Damer havde Indsigt i de Dele, lærer man af Leonora Kri-
stines Ytringer i Jammersmindet. Da hun fra sit højtsiddende Fæng
selsvindue stjæler sig til at kaste et Blik paa nogle Linedansere, der
optraadte for Hoffet i den inderste Slotsgaard, lader hun snedigt nok
Tjenestekvinden stige op først, da hun af Erfaring ved, at Danserne
ikke gør deres bedste Kunster i Begyndelsen2).
Balletten stod højt i Ære ved det danske Hof, hvor den havde
holdt sit Indtog ved Fyrstebrylluppet i Oktober 1634. Den ageredes
af Landets egne Børn. De fornemste Mænd og Kvinder, selv de
højeste i Rangen og Kongehusets egne Medlemmer, kunde træde Dan
sen i en Hofballet8). Allerede den store Ballet ved den udvalgte
Prinses Bryllup blev bevislig ageret af Herremænd og unge Adels
jomfruer, som gennem flere Maaneder maatte opøve sig i den koreo
grafiske Kunst. Tidlig paa Foraaret 1634 gik der Brev til en Række
adelige Fruer om i Anledning af Brylluppet at sende deres unge
Døtre til København, da Kongen som det hed „til samme Solennitet
og fornemme Højtid en Del unge Jomfruer foraarsages at forskrive,
hvilke Vi naadigst for godt anse udi en anseenlig Ballet at skulle
lade sig bruge“. De unge Damer maatte give Møde midt i Maj og
siden være til Stede for daglig at kunne træffe sammen og blive
undervist. De var oprindelig syv i Tallet: Lisbet Friis, Ide Lindenov,
Anne Brahe Tygesdatter, Margrete Brahe Ottesdatter, Anne Gylden
stjerne Knudsdatter, Margrete Rosenkrantz Pallesdatter og Anne Ka
trine Buddesdatter, men endnu i Maj bestilte Kongen yderligere tre
adelige Jomfruer til at medvirke ved denne Lejlighed4). I Frederik
den Tredjes Tid blev saadanne Hofballetter hyppige, varierede med
x) Oeuvres complétes de Regnard I, Paris
1854
, S.
28
. Disse „virschats“ ,
som han kalder dem, var en ham ganske ukendt Hofforlystelse. Om dem
se Werlauff
212
f.
2) Om Hofforlystelser se Mejborg, Billeder af Livet ved Chr. V ’s Hof,
S.
39
ff., og Oluf Nielsen, Kjbhvns Hist. V,
303
ff.
3) Danske Saml.
2
. R. II,
157
f.; Memoirer og Breve XX,
135
. — J. P.
Jacobsens Skildring i Marie Grubbe af Balletten i Skoven ved Frederiks
borg er i det faktiske ganske korrekt.
4) Christian den Fjerdes egenh. Breve III,
271
, Sjæll. Tegnl.
1634
,
29
.
Marts og
20
. Maj; jvfr. Memoirer og Breve XX, S.
92
. Sml. om Balletten
Paludan i Hist. Tidsskr.
5
. R. II,
42
ff.
3