38 / 253
34
Maskeoptog, mytologiske Optrin og Tableauer i Hyrdestil, arrangerede
af den pragtelskende Sofie Amalie; selv deltog hun kostumeret i disse
Balletter eller Optog og forstod at give sine Figurer med Ynde og
Elegance. Fra flere Sider kender man Beretninger om saadanne halvt
dramatiske Festoptog, som Dronningen lod opføre paa sine Enemær
ker, bl. a. paa Ibstrup og Dronninggaard1).
Balletten, i Forbindelse med Vokal- og Instrumentalmusikken, der
gennem lange Tider var dyrket ved det danske Hof, affødte Interessen
for Opera. De første operalignende Musikdramer, der er opført her
hjemme, skal være Laurembergs „Geschichte Arions“, et Festspil for
fattet i Anledning af Kronprins Kristian (V)’s Hylding 1655, og det
tidligere nævnte „Il Cadmo“ med Musik af Kasper Forster; begge
nærmer de sig Balletten. Navnlig Opera-Balletten vandt Indgang ved
Hoffet og opførtes fortrinsvis som Lejlighedsspil ved større Festlig
heder, hvortil denne Kunstforms hele Væsen var vel egnet. Teksterne
var hyppig hjemmegjort, Musikken skyldtes de kgl. Kapelmestre, af de
udøvende Kunstnere nævnes omkring 1655 den franske Sangerinde
La Barre2). Uden for Hofkredsen synes man dog endnu i Slutnin
gen af 1670erne at være ganske ukendt med den Art „Komediantspil
lere, som kalde sig Operister og med Sang udføre alt det som age
res“8). Først med „Der vereinigte Gotterstreit“, der ligeledes var af
indenlandsk Oprindelse baade i Henseende til Komposition og Tekst,
kan den egentlige Operas Forekomst i Danmark dateres. Den opførtes
offentlig i Anledning af Kongens Fødselsdag 1689 i et midlertidig
indrettet Operahus, der som bekendt ved anden Opførelse kom i Brand;
henimod et Par Hundrede Mennesker satte Livet til ved denne Lejlig
hed foruden at Sofie Amalienborg blev lagt i A sk e4).
Alle disse Hoffestligheder, der ganske vist delvis har Karakter af
Skuespil, vedkommer dog kun i mindre Grad denne Fremstilling, som
gaar ud paa at eftervise de rent dramatiske Forudsætninger for den
4) Nyerup, Efterretn. om Fred. III,
408
ff. (sml. Gigas, Rebolledo,
221
);
Danske Saml.
2
. R. II,
154
; Tidsskr. for Kunstindustri
1895
,
142
.
2)
Se bl. a. Paludan, anf. Sted, S.
53
ff., Sammes Renaissancebevægel-
sen i Danm. Litt., S.
316
, og Udgaven af Laurembergs fire Skæmtedigte,
Indledn. S. XIII; Musikforeningens Festskrift (
1886
) I,
15
ff.; Thrane, Fra
Hofviolonernes Tid (
1908
),
16
ff.; Gigas, Rebolledo,
222
, og Hist. Tidsskr.
V,
353
.
s) Stolpe, Dagspressen i Danm. II,
194
.
4) Bobé, Operahusets Brand, Kbhvn.
1889
(genoptrykt i Fra Renaissance
til Empire,
1916
). Titelbilledet, senere gengivet i P. Hansens
111
. Teater-
hist. I,
71
, forestiller det brændende Sofie Amalienborg; den skurlignende
Tilbygning til Venstre i Billedet er Operahuset. Sml. Architekten IX,
248
,
og Danm. Riges Hist. IV,
672
. — Blandt de ved Branden omkomne næv
nes en „Jean Pickelhering“ (en af de franske Komedianter?).