357 / 633
Vandbygningsarbejder i det 17. Aarh.
347
til den nye Voldgrav (Rosenaaen). Ju li 1G23 var 4 Bøge
blevet tilhugget og lagt gennem Volden her. 1624 »op
sattes et Bolværk, 204 Pæle, indspundet paa begge Sider,
fra St. Jørgen til (henimod) den store nye Ladegaard«.
Dette »Bolværk ved St. Jørgen«, 220 Alen langt, fo rnye
des 1633. Hvis de 204 Pæle h a r staaet paa en Linje af
kun 220 Alen, h a r Bolværket været ualm indelig stærkt.
Slusen var en af de største i hele Systemet.
1621 gravedes endvidere her ved »Ventilen« et m indre
Afløb til S tranden. Voldens mærkelige Form mellem St.
Jørgen og Hovedafløbet til S tranden synes at vise, at
man h a r bibeholdt det gande Afløb. Ellers havde det fo r
mentlig været natu rligere at lade Volden løbe fra St.
Jørgen lige mod sit Maal ved S tranden.1) Borgmester
Hes’s F iskedam , der var Privatejendom , m aa ogsaa have
h ind ret dette.
Det Afløb, der gravedes 1621, udførtes af K aptajn Jens
Rasmussens (sjællandske) Kompagni, som 1619 og 1620
hjalp til paa Dæmningen Syd for St. Jørgenssø. Kompa-
niet fik Betaling »for 127 Skakter Jo rd (2286 Kubikalen)
at have løbet af Graven, som K. Maj. lader gøre fra St.
Jørgen ud mod Stranden«.
Det er sikkert den liden Bæk, der endnu 1675 løb tæ t
Vest for Lars Bomslutters (da nedbrudte) Hus ved Ros
kildevej (Vesterbrogade). Det siges om den 1675: »Den
fører Vand, som komm er fra Ladegaarden og b a r sit
Løb fra Pynten af Volden i Nør gennem Søren H ju l
mands nu indhegnede Vang (Arealet Vest for Ste-
x) Grunden Syd for nuværende Vesterbrogade var endnu 1652
meget sumpet. I et Andragende (Danske Kane. Hcnlagte Sager) siger
du Pont, Niels Madsen og Mikkel Thyde saaledes, at deres Grunde
»var ikke andet end dybe Morads«. Efter deres Skøder fra Kongen
havde de opfyldt dem og vilde bygge Huse paa 2 Etager, endda Reb
slagerne havde faaet Borgm. og Raad til at nedlægge Forbud overfor
N. Madsen mod at bygge videre. Reberbanen har saaledes endnu
ikke været flyttet. De 3 Mand søgte nu Kongens Hjælp mod Byen.