355 / 633
Vandbygningsarbejder i det 17. Aarh.
345
12751) var Bispens Herredømm e (Politimyndighed) ble
vet u d strak t til at gælde mellem Skovshoved og Ovre Aa,
hvilken Bestemmelse gentages i S tadsretten af 1294. Men
naa r en yngre Redaktion af denne i Bispens Jordebog
1377 h a r den Bestemmelse, at Bispens Herredømme gaar
fra Tuleshøj (efter Ramsing i Gladsaxe Sogn) til Gamle-
bodehavn, m aa det i Virkeligheden være en Ordning, der
er æ ldre end 1275, eftersom dette Om raade formentlig er
m indre end S trækningen Skovshoved—Ovre Aa. Tules-
høj m aa ogsaa, hvis den ligger inde i Landet, være en
ældre Grænseangivelse end Skovshoved. Det drejer sig
jo om Politiret ved Kysten. Gamlebodehavn, der selv
om det antages at være et ret ungt Navn, dog i sit Begreb
betegner den østlige Halvdel af Havnen — i Udstræk
ning svarer det netop til nuvæ rende G amm elstrand2) — ,
har altsaa en T id dannet Skellet for Bispens Om raade
(med Højbro), og Havnen ved Ladhroen, der, skønt den
ligger uden for Østergrav, vel alligevel kan have været
Byen Kattesunds Havn, h a r altsaa en Tid væ ret udenfor
Bispens Om raade. Det kan tænkes, at S trand retten fra
Gammelbodehavn til Ovre Aa eller om trent dertil før
1275 h a r tilhø rt Byen Kattesund.
Om B ispebrevet af 1275 betegner Byen Kattesunds
endelige Sammenlægning med Havnen Øst derfor, vides
foreløbig ikke. En Del tyder derpaa. Men at Kattesund
var en fri By i Forhold til Bispen og senere Kongen, ses
deraf, at den ikke, som den meste af den øvrige Del af
det nuvæ rende København, senere betalte Jordskyld.
Endnu efter B randen 1728 var dette Forhold saa tydeligt,
at Husene p aa Nytorvs vestre Side (H jørnet af Frederiks-
berggade) var skyldpligtige, medens Skyldpligten ikke
fandtes paa N abogrundene nogle faa Alen indenfor Gade-
2) K. D. I, 27 i 1275.
2) Dette Navn synes ikke ældre end 1700, men maa dække over
en ældre Forestilling.