586 / 633
576
Bageriet og Møllen i Kastéllet
stort bedre foroven, idet Regn og Sne trængte ind til
Lofterne gennem de mange smaa spidstagede Kvist
vinduer, der oprindelig havde præget samtlige Bygninger
i Kastellet, men som nu kun fandtes paa de to store
Magasiner.
I 1822 var der bleven nedsat en Kommission til
Undersøgelse af en forbedret Korntørringsindretning ved
Anbringelse af Korntørrings-Cylindre. Forsøget skulde
foretages ved de Ovne, der endnu fandtes i Nordre
Magasinbygning, fordi disse fortrinsvis benyttedes om
Vinteren, paa hvilket Tidspunkt Korntørringen plejede
at gaa for sig1).
I 1829 tog Kontrolløren ved Bageriet Sagen op paany,
og da alt Lapperi viste sig uden Nytte, blev man til-
sidst nødt til at gaa grundigt tilværks for at komme
Ondet tillivs, hvad der var saa meget mere Grund til,
som Murene endog blev erklærede for at være faldefær
dige. Resultatet blev, at man i Aarene 1834—40 fore
tog en gennemgribende Ombygning, i hvert Fald for
Søndre Magasinbygnings Vedkommende, idet saa godt
som hele Bygningen blev nedrevet til Grunden og gen
opført paany.
Efter Ombygningen tog Bageriet hele den underste
Etage i Brug.
Den 24. September 1831 blev det bestemt, at de
Brød, der udleveredes til Underofficerer og menige m. il.,
fra den første Brøddag i Oktober skulde være udbagte
til en Vægt af 7x/2 Pund imod tidligere 6Vs Pund; sam
tidig blev det imidlertid bestemt, at alt, hvad der hidtil
var kommet ind under Betegnelsen »Tillægsbrød«, og
som var blevet tilstaaet det i Opvæksten værende Mand
skab, samt de gifte Underofficerer med 2 Børn og der
over, for Fremtiden skulde falde bort; de enkelte Enker
*) Kast. Kmdtsk. Indk. Skr.