582 / 633
5 7 2
Bageriet og Møllen i Kastellet
nede Soldater1). I Anledning af en Sag om en fra Bage
riet i 1815 undveget Slave blev det fastslaaet, at Slaverne
ikke henhørte under Kastellets Jurisdiktion, men der
imod var at betragte som staaende i privat Tjeneste
forhold til Entreprenøren2). To Aar senere blev der
udbetalt hver Slave, der arbejdede i Bageriet,
6
Sk.
daglig3).
Af en Vagtinstruktion fra Aar 1809 hører vi, at
Bageriet nu endelig havde faaet sin Skildvagt, der blev
udstillet fra Kastellets Hovedvagt (ved Norgesporten);
han findes der endnu i 1812; men i en Skrivelse, da
teret Østerbro d. 30. September 1810, fremsætter Entre
prenørerne yderligere det Ønske, at der maatte afgives
en hel Vagt for at holde Opsigt, naar Bønderne leverede
Rug til Magasinerne. Det hedder ved en saadan Lejlig
hed, at der i de to Modtagelsesdage mødte over 400
Vogne pr. Dag, og da Bønderne nægtede at holde i
Række, men kørte deres Vogne saa tæt sammen, at de
ganske spærrede Passagen og derved i høj Grad lagde
Hindringer i Vejen for Afleveringen, blev der4) udkom
manderet Underofficerer for at holde Orden i Vogn
kolonnen. Rent galt var det, naar en af Broerne var
under Reparation, idet Vognkolonnen da maatte diri
geres rundt ad Langelinie og ind ad Norgesporten; ved
saadanne Lejligheder var der ofte udkommanderet indtil
6
Underofficerer5).
Af en Parolbefaling af
1 2
. August 1810 fremgaar
det, at »det ofte indtræffer, at Brødbagningsentreprenø
rerne levere slet og uspiseligt Brød«, og idet der hen
vises til en Resolution af 3. Juni, paalægges det Regi
mentschefen nøje at vaage over, at der bliver leveret
x) og 2) Kast. Kmdtsk. Korrespb. 3) Sammes Regnskbsb. 4) Sam
mes Kgl. Res. og Kollbr. 5) Sammes Korrespdb. og Paroljournal.