Previous Page  11 / 494 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 11 / 494 Next Page
Page Background

mere og mere vaagnende Erkjendelse af hans overordent­

lige Betydning for hele vort Aandslivs Udvikling for­

mentlig medføreren stadig stigende Trang til et saadant

fyldigere Kjendskab til ham og en derpaa beroende bedre

Forstaaelse af hele det storslaaede aandelige Fænomen.

Min Bog gaar altsaa ingenlunde ud paa at fortælle

dem, der alt er fortrolige med Grundtvig og hans ejen­

dommelige Anskuelser, noget nyt; den er skrevet for

det store Publikum, som til Trods for, at det mere og

mere gaar op for alle, at han i mangfoldige Retninger

har bidraget overordentlig meget til at give Livet her

i Danmark dets Særpræg for lange Tider, i Virkeligheden

kjender saare lidet til den Udvikling, der gjorde Grundt­

vig til den Mand, han var. Det er nærmest denne Ud­

vikling, hans Genesis som kirkelig og borgerlig Person­

lighed, jeg har villet skildre. Da jeg mente at maatte

gaa ud fra, at største Delen af mine Læsere kjendte

saare lidet til Grundtvigs Skrifter, især de ældre af dem,

har jeg ikke betænkt mig paa at give min Fremstilling

en noget usædvanlig Form ved i saa høj Grad at bygge

den paa Citater. Jeg haaber, at mange ville føle, at

jeg derved har tjent dem bedst, og det skulde glæde

mig meget, om min Bog maatte vække Lyst til og

give nogen Vejledning til at stifte Bekjendtskab med

Grundtvigs literære Produktion i større Udstrækning

end hidtil.

Til Slutning maa jeg bringe Ministeriet for Kirke-

og Undervisningsvæsenet min Tak for den Understøt­

telse, der i tre Aar er bleven mig til Del til dette

Arbejde.

Fr. W. Horn.