NFSGrundtvigsLivOgGjerning

Handlinger, til med uudslettelige Træk at indpræge

Visdoms og Klogskabs Grundregler, til at sammen

knytte Selskaberne, med ét O rd : til at udsprede de

sandeste, de reneste, de stærkeste Glimt af Himlen

over deres Brødre«. Han har ikke blot for sine Lejlig

hedsdigtes Vedkommende »sjælden eller aldrig brugt

den Gjenstand, som Lejligheden tilbød ham, anderledes

end et Vehiculum enten for Guddommens Pris eller

for en og anden moralsk Sandhed, hvis Indskærpelse

kunde gjøre hans Digt nyttigt«, men han tør give sig

selv det Vidnesbyrd i Henseende til hele sin Digter

virksomhed, »at han altid, det være nu efter Reglerne

eller ej, har tænkt paa sin moralske Hensigt, før end han

tænkte paa den digteriske Indklædning. Religionen

og de højere Dyder, Visdoms Regler og mit Fædre

lands Ære er det uskjulte Formaal og det væsentligste

Indhold af mine Arbejder«. Den Underkjendelse af

Poesiens Betydning, der kommer til Orde i disse Citater,

er betegnende for hele Tiden. Kun én Retning af

Digtekunsten slog virkelig an, fordi den i ét og alt var

et Barn af Tiden, det var Drikkevisen, der florerede

som ingen Sinde før eller senere sammen med Klub

livet, der affødte den. Dens spidsborgerlige Lovpris

ning af alle borgerlige Dyder faldt fuldstændig i Tidens

Smag og tilfredsstillede dens poetiske Trang. Hvad der

gik ud over den, betragtedes i Grunden mer eller mindre

som Luxus eller ørkesløst Sværmeri, til Trods for, at

man med Stolthed talte om sin Horats, sin Ovid o. s. v.

' Oplysningstidens Ethik var lige saa aandløs som

dens Æsthetik. Moralen stod i høj Kurs, og alle førte

den i Munden, men »Dyden«, det Princip, hvorom alt