19 / 494
kalde »den alamodiske Devotion, som kaldes
Pietas
vidgaris
«x). Offentlige Forlystelser, selv de uskyldigste,
afskaffedes næsten helt. Forsømte man Kirken, blev man
slagen med Bøder, og kunde man ikke betale, maatte
de afsones i Gabestokken, Kirketugten skærpedes paa
alle Maader, og der vaagedes strængt over dens Over
holdelse. Paa den anden Side var det ikke uden Grund
blevet til et Ordsprog, at »Gudsfrygt var nyttig til alle
Ting«. Intet Under derfor, at paa den ene Side Hyk
leriet trivedes frodig, medens paa den anden Side
Overspændtheden hos mange antog saadanne Dimen
sioner, at den grænsede til Afsindighed. Det er med
disse Tilstande for Øje, at Plolberg efter længe at
have kastet sig helt og holdent over videnskabelige
Arbejder, da han omsider ikke længere kan dæmme
for sin poetiske Produktion, skriver sin »Niels Klim«
paa Latin og lader den udkomme i Udlandet. Og
hans Frygt var ikke ugrundet.
Hofprædikanterne
Bluhme og Pontoppidan synes at have gjort, hvad de
kunde, for at faa Bogen forbudt og konfiskeret som
et for Religionen farligt Skrift, og naar det ikke lyk
kedes dem, skyldes det vist nok kun den store
Anseelse, Holberg stod i baade ude og hjemme, og
det Ry og den Udbredelse, Bogen hurtig vandt i
Udlandet.
Det var ikke blot Hykleri og Overspændthed,
Pietismen avlede; ogsaa Fritænkeriet, der først rigtig
begyndte at røre sig, da Pietismen kom til Magten,
bidrog den mægtig til at fremme, idet dens Værkhel*) Holbergs moralske Tanker. Epigr. Libr. IV , 168.