22 / 494
fra sit historiske Grundlag og at begynde en hel ny Ud
vikling, i hvilken Menneskeaanden uhindret af alle positivt
religiøse Forudsætninger ret skulde udfolde sit Væsen i
Overensstemmelse med de Love, Fornuften syntes at
foreskrive. Gejstligheden søgte en Tid at stemme sig
imod Strømmen, men det varede ikke længe, før den
blev reven med, og den Retning var i rask Udvikling,
der ved Aarhundredets Slutning skulde trænge fuld
stændig igjennem ved Universitetet, paa Prædikestolene
og i Skolerne. Den absolute Materialisme og Guds
fornægtelse vandt, theoretisk i det mindste, ikke synderlig
Indgang; Sejren tilfaldt Rationalismen, et Kompromis
imellem Kristendom og Fornuft, en Fornuftkristendom,
i hvilken det for Kristendommen væsentlige var kvalt
af en nøgtern Forstandsvirksomhed, og kun det af den
var beholdt, der lod sig forlige med Tidsalderens
almindelige snævre Syn: dens Moral, oven i Kjøbet
udvandet saaledes, at den havde tabt al Saft og Kraft.
Alt efter som Religionen saaledes undergravedes, ind-
traadte der selvfølgelig en kun alt for ofte vel fortjent
Ringeagt for dens Tjenere og en stedse stigende Slap
hed i Sæder. Rationalismen betegnede i Virkeligheden
en fuldstændig Opløsningsproces paa det religiøse Om-
raade, og først et godt Stykke ind i dette Aarhundrede
blev Sygdommen, der havde angrebet det hele Folk,
hævet.
Da det er af Vigtighed for Forstaaelsen af Grundtvigs
Gjerning i dens fulde Omfang at have et nogenlunde
klart Indtryk af de Tilstande, der gik forud for den,
og som han forefandt ved sin første Optræden, skulle
vi efter disse Antydninger af Udviklingsgangen i dens