28 / 494
17
det er »upaatvivleligt, at de fleste med mere Munter
hed bivaane et Bal, en Koncert, en Komedie end en
Gudstjeneste«, saa maatte man sørge for at gjøre denne
opmuntrende og afvexlende. Om det saa var Sakra
menterne, vilde han have dem forandrede- der er ingen
Mening i at rette Spørgsmaal til nyfødte Børn, og
Forsagelsen f. Ex. vil han derfor have gjengivet saa-
ledes: »Vil du være en Borger i Jesu Kristi Rige, saa
skal du arbejde paa at træde i Jesu Kristi Fodspor,
at danne dit Hjærte efter hans Hjærte, at følge ham
paa Lydighedens og Taalmodighedens Vej, at rense
dig alt mere og mere fra al Smitte paa Legem og
Sjæl og hellige dig aldeles ved at frygte Gud«. Skrifte-
maalet tilfredsstillede ham. heller ikke *), kort sagt paa
alle Punkter krævede han Forandringer, og disse til
sigtede bestandig en Lempelse efter den herskende
spidsborgerlige Opfattelse af det religiøse, særlig af
Kristendommen.
Landets Gejstlighed var gjennem-
gaaende endnu ikke naaet til det Stade, Bastholm ind
tog i dette mærkelige Skrift, men det var dog, bortset
fra enkelte Undtagelser som Johan Nordal Brun og
Biskop Balle, nærmest kun en traditionel Ærbødighed
for de gamle Kirkeskikke, der stemte den imod dette
Forslag til en Liturgi, der var »opbyggeligere og mere
overensstemmende med Menneskets Natur end den
nuværende Indretning«. Fritænkerne hilste det derimod
med Glæde som et Skridt hen imod det Maal, de
*) Betegnende for hele Tilstanden siger han: »Sytten til atten
Aar har jeg været i den gejstlige Stand, og det haver endnu
ikke mødt mig en eneste Gang, at nogen KLommunikant haver
haft noget at tale med mig angaaende sin Sjæls Tilstand«.
Fr. W.
Horn: Grundtvigs Liv og Gjerning.
2