29 / 494
i8
stræbte efter, og hyldede den ansete Prælat som den
oplyste Religionslærer, der havde sat sig ud over
gamle Fordomme. Umiddelbare praktiske Følger fik
Bastholms Forslag ikke; det fremkaldte en utrolig Masse
Flyveskrifter, men alt blev ved det gamle. Det fik
imidlertid tillige med den liturgiske Fejde, det frem
kaldte, og som Kirkens Modstandere efter den almin
delige Mening gik sejrrig ud af, en betydelig Ind
flydelse paa Tilstanden i Almindelighed, for saa vidt
som Kirkens Anseelse og dens Forkæmperes Mod
standskraft yderligere slappedes, og Vejen derved endnu
mere banedes for de opløsende Tendenser.
Samme Aar, som det nys omtalte liturgiske For
slag udkom, udgav Bastholm sin »Religionsbog for Ung
dommen«, der skulde træde i Stedet for Pontoppidans
Forklaring, som var den avtoriserede Lærebog. Det
er ganske det samme aandelige Fysiognomi, der møder
os her. »Børnene skulde ikke alene opdrages til gode
Kristne, men ogsaa til gode og nyttige Borgere«, det
er to væsentlig forskjellige Ting, men som for saa vidt
lade sig forene, som det er ved sin dydige Stræben,
Mennesket bliver en god og nyttig Borger, og det
ogsaa er paa d e n , han nærmest maa grunde sit
Salighedshaab. De kristelige Lærdommes væsentlige
Karakter er som Følge af denne Grundbetragtning
udviskede; de staa nærmest som et supplerende Tillæg
til en deistisk Dyds- og Lyksalighedslære.
Det egentlige Fritænkeri bredte sig imidlertid mere
og mere, for en stor Del støttet og fremhjulpet af
Bastholm, ganske vist meget imod hans Vilje, for saa
vidt som han selv mente at staa paa Kristendommens