33 / 494
22
dens han hulede Grunden under den hele Kirkebyg
ning« x). Og hans Skrifter virkede saa meget des mere,
som de ikke blot tiltalte Tiden fra Indholdets Side,
men ogsaa vandtbetydelig Indgang ved deres glatte
og smukke Form.
Medens Bastholm søgte at modarbejde Fritænke
riet -ved, idet han i vag Almindelighed fastholdt det
kristelige, at lempe sig saa godt som muligt, havde
Orthodoxien i Ni ko l a j E d i n g e r Ba l l e (1744—1816)
en nidkjær Forkæmper, den eneste, som stod fast og
mandig værnede om sin Kristentro, da det ret gjaldt.
Da han, som i nogle Aar havde studeret i Leipzig og
Gottingen, hvor friere dogmatiske Anskuelser havde
fundet Indgang, 1772 blev ansat ved Universitetet, ven
tede man, at han vilde optræde som Talsmand for
disse Anskuelser, men det viste sig snart, baade i hans
Forelæsninger og de Skrifter, han udgav, at man tog
fejl, at han var gaaet ud af de Anfægtelser og Tvivl,
han ganske vist havde haft, med Bevarelse af sin Tro.
Han kom hurtig til at indtage en fremragende Plads i
Kirken, blev 1774 Hofpræst og 1783 Sjællands Biskop,
hvilken sidste Stilling han beklædte til 1808. Han
stred imod »Vantroens koaliserte Magter« paa alle Maa-
der og af al sin Evne, trodsede uforfærdet den Haan
og Foragt, som i rigt Maal blev ham til Del, men
kunde med al sin ufortrødne Nidkjærhed kun udrette
lidet mere end lige netop at afværge opløsende Re
former. I over en halv Snes Aar fra 1793 af holdt
han Bibellæsninger for at imødegaa alle de Indvendin-
P E. Schebel: Bastholm og Balle. Dansk Maanedsskrift 1868, II.