37 / 494
det lykkedes Præsterne at »prædike Kirkerne tomme«,
og at deres Anseelse tabte sig mere og mere, fordi
hele det Grundlag, de stod paa, var falskt.
Paa alle Omraader var Oplysningstiden løben ud
i en ensidig Hævdelse af Forstandssiden, der nødven
digvis maatte gjøre det aandelige Liv tomt og fattigt.
Reaktionen kom i Begyndelsen af dette Aarhundrede,
da der i alle Retninger begyndte en frugtbar Udvikling
paa et helt nyt Grundlag. En af Hovedbærerne for
denne Udvikling var den Mand, hvis Liv og Gjerning
de følgende Blade skulle søge i Hovedtrækkene at give
en Skildring af.1)
*) For denne Indlednings Vedkommende henvises i Alm indelighed
til N. M. Petersens Literaturhistorie; H elveg: Den danske
K irkes Historie efter Reformationen; L. K o ch : Den danke K ir
kes Historie i Aarene 1801— 1817; Cl. Petersen: Om Forholdet
mellem det gamle og det nye ved Oehlenschlagers Fremtræden
i den danske Literatur.