NFSGrundtvigsLivOgGjerning

V erden og blev senere, da han følte T rang til at ty

til Sprogets folkelige K ildespring, i M indet hans Sprog-

mesterinde.

H er m odtog han ogsaa de første ubestem te In d

try k af de store Verdensbegivenheder, som han b e

holdt, og førtes til »pludselig a t op re tte et lille uden

landsk D epartem en t i sin H jærne«, som han siger. D et

var i V interen

1 7 8 8

, og »den Begivenhed, han først

mæ rkede sig, var ju st ikke af de allerstørste, thi d e t

var kun et lidt højere Brøl end sædvanlig af vor halv

studerede Degn, som om Søndag E fterm iddag plejede

at komme over i P ræ stegaarden og læse Berlings Avis,

og som nu i de høje T on er gjorde alle vitterligt, at

Russen havde tag e t Oczakov med Storm og vilde

inden Paaske væ re i Konstantinopel. D e t var natu r

ligvis her hverken D egnen eller Russen eller Oczakov,

men P aaske og Konstantinopel, der slog mig og vakte

hos L andsbypræ ste-B arnet en levende Forestilling om

»en glædelig Fest« og et sejrrigt In d tog i »de vantros

Hovedstad«, en Forestilling, som ved at bade sig i

F ivets Flod, som den findes i Barne-Paradiset, blev

paa en Maade udødelig, saa den efter

A ars Forløb

er lige saa frisk, som om den først var født i Aftes«.

Ogsaa hvorledes han m odtog sit første Ind try k af den

franske Revolution, har han morsom t gjort R ed e f o r :

»I den stræ nge V inter

kom der nemlig en ny

Skolem ester til vor By, som foraarsagede en hel R e

volution, ikke blot i min lille H jærne, men endnu mere

i de gamles, thi hidtil havde selv D egnen h ed t »Mosjø«,

og Skolemesteren kom slet ikke i B etrag tn ing , med

mindre han havde egne T alenter, en ten som Tæ ller,