39 / 494
Præstemand, derom have vi ikke blot hans Søns Vid
nesbyrd, men som saadan mindes han ogsaa paa Eg
nen, hvor de gamle Bønder sige om ham, at han var
»en skikkelig Mand«, hvilket i deres Mund slet ikke
betegner, hvad vi pleje at forstaa ved disse Ord, men
udtaler en ubetinget Ros over ham i Almindelighed og
særlig i Forhold til hans Gjerning.
Han havde, da han kom til Udby, i otte Aar været
gift med K a t h a r i n a Ma r i a B a n g , der var fjorten
Aar yngre end han. Hun var en klog og begavet
Kvinde, i Besiddelse af en ualmindelig Aands- og Vilje
kraft — »heller død end raadvild«, sagde hun —,
en udmærket Præstekone, from og gudhengiven,
kjærlig og god, men ogsaa myndig, naar det gjaldt,
og styrede sit Hus som en dygtig Husmoder. Folke
snak brød hun sig ikke om — hun var for saa vidt et
Særsyn i de Tider, som hun røg Tobak, oven i Kjøbet
af lange Piber; det var en Kur, hun var bleven
raadet til for sit svage Helbreds Skyld. Hun blev
Moder til syv Børn, af hvilke de to døde som spæde.
Af de fem, der naaede den voxne Alder, var de tre
ældste Sønner, det næstyngste en Datter; det yngste
var N i k o l a j F r e d e r i k S e v e r i n 1).
Under Aaret 1783 findes i Udby Kirkebog en
Optegnelse, der begynder saaledes: »Den 8de Sep
tember2), som var en Mandag efter d. 12te Trin., Kl. 3
efter Middag blev min kjære Hustru Katrine Maria
J) A lle Sønnerne blev Præster. Den ældste, Otto G., f. 1772, døde 1843
som Præst i Gladsaxe; Jakob Ulrik Hansen G., f. 1775, og N iels
Kristian Bang G., f. 1777, drog som Missionærer til Guinea,
hvor de døde henholdsvis 1801 og 1803.
Datteren Ulrikke
Eleonora døde ung.
2) Efter Sagnet Ansgars Fødselsdag.
28