38 / 494
G RUNDTV IG S BARNDOM OG FØRSTE UNGDOM.
Præsten K r. J o h a n
0
11 o s e n G r u n d t v i g i
Udby (og Ørslev) ved Vordingborg, hvortil han var
bleven kaldet 1776, hørte til Undtagelserne blandt sin
Tids Præstestand, for saa vidt som »hans nok og alt
var Jesu Kristi Tro«, og til dette Vidnesbyrd føjes
yderligere det, at »for ham var Tro og Gjerning aldrig
to, thi Livet lyste af den indre Flamme«. Hans levende
Kristentro var gaaet i Arv til ham fra hans Fader, eller
vel rettere fra hele Slægten, der har skjænket vor
Kirke adskillige dygtige Præstemænd. Som han i Hen
seende til Tro stod paa den gamle Tids Grund, saa-
ledes ogsaa i andet. Lærd, lidt pedantisk og bred,
som det havde været almindeligt et Slægtled eller to
længere tilbage, synes han at have været, holdt nok
af at vise, at han var en stiv Latiner, og røber i sin
»Cathechismi Forklaring efter Saliggjørelsens Orden«,
en Skolebog med Spørgsmaal og Svar, at han, i alt
Fald naar han sad ved Skrivebordet, havde underlige
Forestillinger om Børns Fatteevne. Men at han har
været ikke blot en nidkjær, men ogsaa en dygtig