NFSGrundtvigsLivOgGjerning

Opraaber ved A vktioner o. s. v .; men den ny Skole

mester var en gammel A ttestatu s, der i mange Aar

havde væ ret fransk Sprogm ester i Hovedstaden, saa

han blev »Herre« lige paa Timen, uden at Degnen

vovede at mukke, naar han ikke vilde høre, at trods

den første Exam en, han havde, var han en Idiot og

en Sinke.

D en aftakkede franske Sprogmester var

nemlig saa komplet en Jakobiner, som han vel kunde

fødes i Fyn, og svæ rm ede saaledes for sin egen Frihed,

at han fik aldrig S tunder til at tænke paa an d re s; men

det var hans Stolthed, at han havde skjældt baade

Grever og Baroner ud og sag t til en Professor, som

oven i K jøbet var P rokansler: »Du kalkede Væg!«

Han jublede da naturligvis ved Udbruddet af Revolu

tionen, men det lagde jeg dog næppe Mærke til, før

han kom op at træ ttes med Degnen om Krigens

rimelige U d fa ld ; da først mæ rkede jeg, hele Verden

var i Oprør, saa jeg m aatte ogsaa tage Parti og be

gyndte fra den T id at læse Berlings-Avisen, indtil

videre paa D egnens Side, dels fordi den revolutionære

Skolemester syntes mig halvgal, og dels fordi jeg

havde læst, at F rankerne i gamle Dage var slemme

ved V estgoterne, som dog langt ude var vor Familie«.

Senere slog han sig imidlertid paa den anden Side,

til han en A ften hørte Degnen læse højt af Avisen

om Rædselsregim entet i P a ris ; saa blev han atter

kongeligsindet, og blev det til sin Død.

Som sine Brødre kom han tidlig, kun ni Aar

gammel, bort fra Hjemmet, over paa den jydske Hede

til Brødrenes tidligere Læ rer, P ræ sten Laurits Feid i

T yregod i Næ rheden af Vejle, og hos ham var han

Fr. W. H ora: Grundtvigs Liv og Gjerning.