NFSGrundtvigsLivOgGjerning

hvormed du mig unge Daare

sagde faderlig Farvel —

de mig rørte, dem jeg gjemte.

og hvor meget jeg end glemte,

dem har jeg dog aldrig glemt;

Taaren klar mig staar i Øje,

Tak, vor Fader i det høje!

Stougaard! brave Lærer, Tak!

D enne brave Læ rer, der var betydelig yngre end

den gamle R ek to r — han var født

1762

— , faar da ogsaa

i de anførte E rindringer fra Skolen det V idnesbyrd, at

han »omgikkes sine Disciple med Venlighed og fader

lig Godhed og var altid beredvillig til ved sin Mellem

komst at udjævne fortrædelige Sager, der ellers kunde

være bievne farlige nok for de paagjældende. Men

han kunde ogsaa blive vred, naar nogen havde gjort

dumme Streger, og holdt da skarpe, undertiden vel lange

Straffetaler. H an forstod med A lvor og Kraft at ved

ligeholde Ro og O rden ved Undervisningen, og i de

Dage, han læ ste — R ek to ren og Konrektoren under

viste hver tre D age om U gen i øverste Klasse, havde

delt F agene mellem sig, men underviste begge i Græsk

og Latin, hvori hver havde sine Forfattere at gjennem-

gaa —, var d et sjæ ldent, at nogen Discipel ved Kaad-

hed i Ord eller Gjerning vovede at forstyrre Opmæ rk

somheden«.

»Undervisningen om fattede den Gang kun Latin,

Græsk, Religion, H istorie og Geografi, hvortil endnu i

Mesterlektien kom den sfæriske Astronomi. Latinen

medtog den meste T id — de øvrige F ag maatte nøjes

med, hvad der blev tilovers, og dette var da ofte lidt

nok. Hvilke Forfattere, der i hver K lasse skulde læses,

var i Forordningen urokkelig b estem t, og Læ reren