55 / 494
44
serne, der om V interen kunde væ re stræ nge nok. Man
kunde forlange hele Skolen eller den halve eller blot
to K lasser, alt efter som man vilde betale til. Fo rnø je
ligere, men i V irkeligheden temmelig misligt for Di
sciplene var det at væ re med til Sangopvartningen ved
de den Gang i fornemme og rige Huse almindelige
Stuebryllupper, ved hvilke Disciplene, naar Højtidelig
heden var til Ende, i et Væ relse for sig selv blev satte
til et dæ kk et Bord med K ager og Vin i Overflod.
»Der kunde vel ikke ventes andet, end at der i en
Forsam ling af unge M ennesker og D renge, der her
vare aldeles overladte til sig selv, kunde blive ofret
vel rigelig til F ad er L y æ u s ; men jeg maa dog bevidne,
at de store i Alm indelighed vaagede over de smaa, og
hæ nd tes det en sjælden Gang, at en eller anden havde
nydt noget mere, end hans unge Hoved kunde taale,
blev han omhyggelig ledsaget hjem. God og gavnlig
var denne Skik dog ikke, og Sagen kunde blive endnu
mere betænkelig, naar, som jeg erindrer, en Gang var
Tilfælde, to S tuebryllupper bleve holdte paa én Aften«.
Den barbariske Skoletugt med H aandtaver og lig
nende Straffe var i de to sidste T iaar af forrige Aar-
hundrede under den stigende Oplysning efterhaanden
bleven formildet, ligesom ogsaa den i tidligere T id al
mindelige Uskik, at Disciplene m aatte opvarte Læ rerne
og udføre adskillige ofte meget upassende Fo rretninger
for dem, næ sten ganske var forsvunden. Derimod var
der endnu adskillige Levninger tilbage af d et Tyranni,
der i gamle D age af de ældre Disciple udøvedes mod
de yngre. »Mesterlektianerne b en y tted e sig ikke sjæl
den af de yng re Disciple til at gaa Æ ren d e r for sig