52 / 494
4 i
lektien af og til skrive et Brev eller en lille Udarbej
delse. Religionsundervisningen var maadelig og for det
meste indsk ræ nket til en tankeløs Udenadslæsning, hvil
ken Disciplene dog, naar de saa’ deres Snit, ved at
lægge Bogen skjult foran sig forandrede til Indenads-
læsning, hvilket med et K unstord kaldtes »at pjese«.
Religionen fik de for øvrigt saa meget af, og den
traadte dem i Møde paa en saadan Maade, at det ikke
er at undres over, at de blev lede og kjede af den.
Man b egynd te D agen med, efter at alle Disciplene havde
samlet sig, om Sommeren Kl.
7
, om Vinteren Kl.
8
,
at afsynge d et gamle latinske Salm evers:
Veni sande
spiritus,
hvorpaa en af Mesterlektianerne knælede ned
og messede den latinske B ø n :
Deus, qui corda jideliuni.
Saa fremsagdes der en latinsk Morgenbøn, som gjen-
toges paa Dansk, og derpaa begyndte Undervisningen,
fire Timer om Form iddagen og tre om Eftermiddagen.
Naar den var til Ende, istem tes atter et latinsk Salme
vers
(Da pacem, domine, in diebus nostris),
hvorpaa
der ligesom om Morgenen messedes en latinsk Bøn. I
og for sig, siger vor Hjemmelsmand, »bar denne Morgen
andagt, for saa vidt den bestod i Sang, et Præg af
Højtidelighed, men Fejlen var, dels at der hver Dag
blev sunget og læ st det samme, dels at det hele var
for vidtløftigt, og endelig at man dertil brugte det
latinske Sprog, hvilket for øvrigt var imod Forordningen
og heller ikke fandt S ted ved adskillige andre Skoler.
Den Andagtsøvelse, hvormed om A ftenen eller rettere
sagt om E fterm iddagen A rbejdet sluttedes, burde for
længe siden have væ ret afskaffet. Paa den lid af
Dagen var Ungdomm en af mere end én Grund ikke i