NFSGrundtvigsLivOgGjerning

klædte i

Aar. Hans Theologi var i ét og alt det

attende A arhundredes. Hans mest bekjendte Skrift er

»Nogle G rundtræ k til en Sammenligning mellem Kri-

stus og S o k ra te s« , hvis hele K arakter vil være til

strækkelig klar, naar man læser en Passus som denne:

»Vi ville af Jesu K risti og af Sokrates’ Exempel lære

at udholde enhver mødende Kamp for Sandhed og

Ret, og af deres F jenders Exem pel ville vi læ re, at

det er for sildigt at lade den dydige Mand og ret

skafne L æ re r først da vederfares R e t, naar vi ikke

længere kunne skade ham efter hans Død« — det er

Rationalismens sædvanlige Opfattelse af Kristus som

Pfilosof og Dydsmønster. Hornemann var en lang Tid

meget populæ r bland t S tudenterne, hvortil hans Til

bøjelighed til paa sine Forelæ sninger at sige V ittig

heder, der jævnlig slog over i det frivole, væsentlig

bidrog. Synderlig bevend t har det næppe væ ret med

den Vejledning, han gav de studerende. »Vi mente

den Gang, a t vi læ rte noget Hebraisk hos ham«, siger

Mynster 1), »men jeg har siden m aattet erkjende, at det

kun var lidet og lidet grundig«. D. G. M o l d e n h a w e r ,

der blev ansat som Professor i K jøbenhavn

1 7 8 3

, havde

med rette O rd for at væ re den første blandt Universitets

lærerne i H en seende til klar Fremstilling og Fæ rdighed i

at skrive klassisk Fatin, men paa Forelæsningerne med

delte han intet, som man ikke lige saa godt kunde

finde i de mest bekjendte H aandbøger og Kommentarer..

Han havde i sin Ungdom studeret flittig i nogle Aar,

men siden læ ste han mest Journaler. F r. M u n t e r ,.

') Meddelelser om mit Levnet.