NFSGrundtvigsLivOgGjerning

5 i

var ikke Læ resæ tn ing er, som blev sindig prøvede og

omhyggelig b e g ru n d e d e ; n e j, det var Lava fra Inspi

rationens K ra te r, det var en Verden af Ild og Aand,

der b ruste frem i glødende Strømme. — Den Hoved

tanke, hvortil Kultur-Bevægelsens ypperste L edere alt

den Gang havde arbejdet sig frem , lader sig udtrykke

i faa O rd: D et guddommelige kan ikke væ re et hin

sides og uopnaaeligt; Guddommen maa i al sin U en

delighed væ re virksom næ rvæ rende som Naturen selv«.1)

Vi skulle ikke her dvæle ved de nye Tanker, han

fremsatte med en glødende V eltalenhed , der mægtig

greb alle hans T ilhørere; vi maa i saa Henseende hen

vise til hans »Indledning til filosofiske Forelæsninger«

eller til den udførlige L ivsskildring, der for nylig er

bleven givet af denne mærkelige M a n d 2).

D et maa

væ re nok her at meddele Grundtvigs Ind tryk af ham.

»Han kom til Moderlandet«, siger h a n 3), »og opslog

sin Læ resto l p aa den halvvaagne Højskole; det var ej

slig søvnig T ale, han førte, som den , der saa tit ud-

gaar fra K athedre, og nysgjerrige U ngersvende flokke

des omkring ham. F a a forstode noget samm enhæn

gende af hans med mange K unstord udstafferede Tale,

og det var god t, men det kunde alle forstaa, at han

lod h aan t om den Oplysning, der hidtil var udbasu-

net, a t han talte med en forbavsende Æ rbødighed om

K ristus og hans guddommelige R ang , at han haanede

den danske Læ severdens A fguder Kotzebue og Lafon-

taine og henpegede paa Shakespeare og Goethe som

*) Rasmus Nielsen: Adam Oehlenschlåger, et Mindeskrift.

2) Henrik Steffens, et Livsbillede af Richard Petersen, x88

3) Verdenskrøniken

1812