NFSGrundtvigsLivOgGjerning

han .saaledes var kommen i Besiddelse af, og skrev en

Række nordiske Fortæ llinger, som dog ikke u d k om .1)

1 805

forlod G rundtvig H ovedstaden og tog en

Huslæ rerplads paa Langeland.

D et liar utvivlsomt

kostet ham stor Overvindelse at rive sig løs fra de

p aabegynd te oldnordiske Studier og opgive sine T an

ker om S k rib en tb an en , men der var ikke andet for,

han m aatte »gaa ud paa Græs«. Sin aandelige T ilstand

paa d ette T id spunk t har han skildret saaledes:

J e g svæ rm ed vel i yn g re D age,

sk jø n t ald rig for N apoleon,

og for, som je g m aa end beklage,

lan g t m er m ed V in d en d fløj m ed A a n d :

jeg svæ rm ed for d et f r a n s k e V æ sen,

d et v indigste af A lt paa Jo rd ,

som sig den F rih e d tog, v ed N æ sen

at tage baade A an d og O rd ;

m en k o ld t og k o rt var Svæ rm eriet,

m ens S jæ len laa i Svøb endnu,

saa N attesvæ rm en, om fortiet,

vist ald rig nogen kom i H u .

J) „D ig, m in tid lig ere U ngdom s e n e s te V e n , P e d e r N ikolaj Skov-

gaard, dig var det, som led te m ig [h en til de vise O ldinge Snorro

og Saxo, i hvis Spor jeg da hen vand red e m od E ddas m ystiske

Skov]. O, k jen d te flere som jeg din stæ rke A a n d , dit dybe og

om fattende B lik i N ordens F o rtid , din næ sten overm enneskelige

F lid og U d h o ld e n h e d , da vilde de bede m ed m ig: at V id e n

skaben dog ej for stedse m aa have ta b t sin Y n d lin g “, h ed der

det ■i F o rtalen til N ordens M ythologi (1808) m ed H ensyn til

V en n en s u lykkelige S kæ bne, som han et andet Sted dvæ ler ved:

„D et var 1804, at en 21 A ars Y n g lin g , tid lig historisk L æ rd,

m idt i et stræ n g t v idenskabeligt A rb ejd e sagde nogle usømm e

lige O rd om en af vor6 læ ngst hensovne K o n g e r [F re d erik den

tre d je ]; m an kald te R itu a le t til H jæ lp, som forbyder at tale ilde

om de døde i deres L ig p ræ d ik en ; — han kom til at sidde paa

V and og B rød, hvad han rigtig nok un d er sit u træ ttelige Studium

var vant til, m en ikke som M isd æ d er, og — han gik tab t for

V id en sk ab ern e“ .