67 / 494
56
J e g svæ rm ed for den t y s k e K la rh e d ,
et V ejrly s sk ab t af bare L uft,
som gjald t en G ang, trod s al sin B arh ed ,
for en guddom m elig F o rn u ft;
m en k o ld t og k o rt var Svæ rm eriet
i K jæ rtesv en d en s D rengeaar,
saa R u se n , var den k u n fortiet,
blev k n ap t fortalt i Jæ tte rs G aard.
E t re t betegnende V idnesby rd om, i hvor høj Grad
hans Maade at se p aa T ingene i d et hele faldt
sammen med T idens almindelige T ankegang, og som
er saa m eget vigtigere, som d et hidrører um iddelbart
fra disse Aar, finder man i en af hans gam le Skole
bøger, Badens »Anvisning til hele S tatshistorien, de
første B egyndere til T jeneste«, i hvilken han til for-
skjellige T ider har gjort sine Bemæ rkninger paa de
hvide Blade, den er gjennemslcudt med. H er har han
bl. a. skrevet »E t P a r Ord om Savl, David og Salo-
mon«, hvori han behager sig i a t ophøje Savl paa
Davids Bekostning og tag er ham i Fo rsvar mod Be
skyldningen for at væ re en Tyran. »Ej heller«, h ed
der d et fremdeles, »var d et H aardhed hos Savl, men
endog blot Medlidenhed med en fangen Konge, der
b rag te Samuel (eller m aaske rette re tjente ham som
Paaskud) til at fradømme hans S læ g t K ongevæ rdig
heden«. Salomon var et Mønster paa Visdom , og som
Bevis derpaa anføres hans Dom imellem de to K vin
d e r; men, tilføjes der, d e t laa dog saa naturlig for
a t tage Sagen saaledes, at ethvert Menneske med
sund Sans og uden alt for følsom K arak te r vilde
let have faldet paa a t rede sig ud af Sagen paa denne
Maade. Salomon havde gjort bedre i at forbedre sit
Folks K aar end i a t bygge T em p let o. s. v. I
1 8 1 2