NFSGrundtvigsLivOgGjerning

har G rundtvig neden under dette skrevet: »Jeg lader

dette, ventelig fra

1 80 4

, som saa m eget forkert baade

om Gud og Mennesker, staa for at mindes om min

Daarlighed og opvækkes til at takke den Gud, der

friede mig fra Mørkhedens Magt og oversatte mig ved

Jesu T ro i sin elskelige Søns og L y sets Rige. Ogsaa

en anden kan d e tte Syn maaske under Guds Styrelse

vorde til G avn«.1) O pvoxet i det attende Aarhund-

rede, som han var, var han aabenbart, som han siger,

til T rod s for sin Forkjæ rlighed for Nordens Oldtid

»henreven af T idens Strøm til den mest aandløse Be

tragtning af Menneskelivet under alle Himmelegne«.

b N o rd isk M aan edssk rift for folkelig og k ristelig O plysning, i 1874. —

B landt de Spørgsm aal, d er forelagdes ham ved E xam ensbordet,

var ogsaa fø lg en d e: „H vem sagde K ristu s sig at være, m edens

han levede paa J o rd e n ? “, h v o rtil han svarede:

„E t udm æ rket

S en deb u d fra G u d “ . D ansk K irk e tid e n d e 1873, Sp. 782.