73 / 494
*
D en Kvinde, der var G jenstand for hans ugjen-
gjæ ldte K jærlighed, var utvivlsom t F ruen paa Egeløkke,
F ru C o n s t a n c e L e t h . D et lykkedes D ig teren , hvor
stæ rk t han end var greben, at faa sin K jæ rlighed for
vand let til et varm t og inderligt Venskab.
1 8 1 1
, det
Aar, da han i S eptem ber blev forlovet, skrev han et
D igt til hende paa hendes F ødselsdag d. n . April,
hvori det hedder:
D e t er den syvende, m aaske d en sidste G ang,
da paa din F ø d selsd ag du ly tter til m in S a n g ;
ak, naar m it Ø je v en d er sig tilbage
til A aren es sau, snart h e n ru n d n e D age,
da su k k er jeg saa d y b t og m angen G ang ;
ja k u n et Suk er d enne H ø jtidssang.
62
Je g stan d er for dig paa S kæ rtorsdags M orgen,
saa stod jeg og den første Fødselsdag,
da, sam let m ed dig u n d e r V ennetag,
jeg b ilsed dig i Sangens k o ld e T o n e r:
m en først i D ag je g stan d er som din V en.
D ig styrke G u d ! du ømm e, fagre K v in d e !
O g væ r til D ø d en m ig en tro V en in d e,
som du i m ig h a r n u en trofast V en.
D a H jæ rtet rørtes, »oplukked A anden sit Øje«,
og den saa’ sig om til flere Sider. D er var først den
gamle nordiske L iteratur. Han havde belavet sig paa
at fortsæ tte det b egynd te Studium og var draget, som
det syn tes ham, i Landflygtighed, til Langeland, »led
saget af Sandvigs Edda, Vedels Saxo, Clausens Snorro,
nogle Sagaer, Olavsens Bog om Nordens Skjaldskab,
Hvitfelds Krønike, de første Bind af Suhms danske
Historie, med hvad andet dansk historisk, jeg havde
samm enplukket, og med den Smule Islandsk, jeg uden