59 / 494
48
som blev Professor
1 7 8 8
, var en overordentlig lærd
Mand, der havde gjort om fattende Studier i forskjellige
Retninger, og vand t som A rchæolog evropæ isk Be
rømmelse, men han var langt mere an lagt til lærd
Forfattervirksom hed end til at træ d e i um iddelbart
Forhold til de unge som Universitetslæ rer.
H an har
ikke des mindre, efter M ynsters V idnesbyrd, haft gavnlig
Indflydelse paa mange studerende, men p aa helt andre
Om raader end det, hans Stilling først og fremmest an
viste ham.
»Jeg havde ingen Drift til a t sy sselsæ tte
mig med Mønter og andre archæologiske G jenstande,
hvorover han gjæ rne meddelte sig, og hvori der var
m eget at lære hos ham.
Hans tørre kirkehistoriske
Notitser havde intet tiltrækkende, og hans naturlige
Theologi var kun lidet beaandet af ægte Religions
filosofi «. P e t e r E r a s m u s Mü l l e r , Professor
1 8 0 1
, der
har saa store F o rtjen ester af det nordiske O ldtids
studium, maa som T heolog regnes mellem dem, der
bidrage til at lette Overgangen fra Rationalismen, skjønt
han gjennem gaaende søger paa T idens sædvanlige Vis
a t forlige Fornu ften med den hellige S k rift.1)
Den var saaledes ikke sto rt U d b y tte at vinde hos
P ro fe sso rern e , og man kunde læse til A tte sta ts uden
at høre Forelæ sninger. G rundtvig læ rte snart, »hvad
der i den A lder var mig nok, at jeg kjedede mig«, og
han holdt sig derfor til »de rimeligste Manuduktører«
og kom kun paa Forelæ sninger en enkelt Gang, da
han for Løjer gik hen og hørte »Spotteren Hornemann,
som da stod i Spidsen og morede sig, da jeg hørte
') L. Koch: Den danske Kirkes Historie i
A aren e 1801 — 1817.