56 / 494
45
eller ved Undervisningens Ophør til at bære deres
Bøger hjem, naar de ikke selv gad eller havde Æ rende
anden Steds. Ogsaa haandhævede de endnu af og til
den gamle usurperede R e t til at revse de yngre Di
sciple, naar disse efter deres Mening havde forsét sig«.
Saa vidt som i gam le D age gik det dog ikke, og der
synes i det hele at have hersket et godt kammeratligt
Forhold.
Fornøjelser som Skolekomedier og Baller
var endnu ikke i B rug, de begyndte først saa smaat
at komme frem i de første A ar af dette Aarhundrede.
Man morede sig med at sejle, løbe paa Skøjter og
tumle sig i Riis Skov, der den Gang endnu saa temme
lig laa i N aturtilstanden. L egene i Skolegaarden gik
ogsaa fortræffelig. Men det maa ikke des mindre for
en livlig og begavet D reng have væ ret et utaalelig
kjedsommeligt Skoleliv.
D et er efter de anførte T ræ k af Forholdene i A ar
hus Skole ikke vanskeligt at forstaa, at Grundtvigs Skole
gang blev en stadig »Flagren om paa golde Tidselagre«,
hvor han jævnlig sa tte sig »hel stolt og glad paa et
døsigt Valmublad«. Han søgte dog foruden ved T o
bakspiben og K ortspillet paa forskjellig Maade at bringe
Afvexling i Ensform igheden. Han boede hos en Sko
mager, og i V æ rk sted e t læ ste han højt for Drengene
om A ftenen, stræ b te ogsaa at fordrive Tiden ved at
gjøre Vers og ved at læse i K ejser Karls og Holger
Danskes K røniker sam t i Suhms store Bog om Odin,
men var dog til Slutning led og kjed af det hele, fandt
»intet morsom t længer, lagde Bogen under Stolen og
udsov sig gjennem Skolen«. Omsider fik hans »slemme
Skolegang« Ende. Han kom til Kjøbenhavn og blev