NFSGrundtvigsLivOgGjerning

4 6

S tuden t i O k tober

1 800

med bed ste K arakter. »T rods

saa kristelig en Opdragelse og Oplysning, som den

vel fandtes i Danm ark ved Slutningen af det i

d eA a r-

hundrede, traad te jeg dog ind i d et

1 9

de som en H ed

ning og gjorde ingen Hemmelighed d eraf for mine jæ v n

aldrende, fandt ikke heller sto rt andet end d et samme

H edenskab hos dem«.

Vi have set, hvorledes det aandelige Liv saaledes,

som d et fornemmelig rørte sig i H ovedstaden, havde

formet sig i d e t a ttende A arhundredes sidste D ecen

nier.

V ed det nittende A arhundredes Begyndelse

havde Rationalismen afgjort sejret, og der var død t

p aa d e t religiøse som paa alle andre Om raader. »Den

kirkelige Pennefejde var død hen af sig selv, da T rykke-

forordningen af

1 799

havde stand set om trent al T ry k

ning und tagen af A lm anakker paa T y sk og D ansk,

P lakater og Forordninger, Berlings-Avisen, Politivennen,

og Oversæ ttelser af Lafontaines Rom aner og K otzebues

Komedier. Vel slæbte R ahbek s Minerva og Fallesens

theologiske Maanedskrift sig endnu igjennem til

1 808

1 809

, men ænsedes af ingen, ikke selv af Udgiverne«.

A aret efter, at han var kommen til Universitetet, tog

G rundtvig anden Exam en, den filosofiske Del om F o ra aret

med første K araker, den filologiske om E fteraaret med

anden, og saa tog han uden Spor af Lyst, blot for at

gjøre sine gamle Fo ræ ld re til Vilje, fat paa det th eo

logiske Studium, gav sig til at »læse til A ttestats« .

T ilstanden i det theologiske F ak u ltet var alt andet

end skikket til at fremkalde Interesse for Studiet, end

sige til at væ kke religiøs Sans. Senior blandt Profes

sorerne var C l a u s F r e e s H o r n e m a n n , der var født

5 1

og blev Professor

1 7 7 6

, hvilken Stilling han b e