Grund og utvivlsomt vilde være bleven meget over
rasket, om nogen havde sagt ham, at han mindst stod
med det ene Ben uden for den. Alt som Udviklingen
skred fremad i negativ Retning, fulgte Bastholm med,
stadig gjørende den almindelige »oplyste« Opinion flere
og flere Indrømmelser. I sine »Korte Tanker til nær
mere Eftertanke over den. gejstlige Stand« (1794) søger
han at vise, hvad der kan og bør gjøres for at skaffe
Præstestanden, som nu anses for »byrdefuld, unyttig,
skadelig«, dens tabte Anseelse tilbage. Ordet »Præst«
vil han have afskaffet; de skal hedde Folkelærere, og
deres Opgave skal være at udbrede baade religiøse og
i det menneskelige Liv almennyttige Kundskaber blandt
deres Medmennesker, hvorved disse dannes til dydige
Kristne, nyttige Borgere og følgelig til lykkelige Men
nesker. Han sondrer imellem Folkelærerne i Kjøb-
stæderne og dem paa Landet; ingen af dem behøver
»en centnertung Dogmatik og Moral for at lede Menne
skene paa Dyds og Lyksaligheds Bane«, men medens
hine maa have en forholdsvis lærd Dannelse for at
kunne gjendrive Tvivlerne, bør Folkelærerne paa Lan
det, for at kunne vejlede Almuen ikke blot i det aande-
lige, men ogsaa i det timelige, examineres i Fysik,
Kemi, Naturhistorie, Veterinærvidenskab o. s. v., kort
sagt uddannes til fuldstændige Landøkonomer. Hele
denne Tankegang slog udmærket an, og Tiden undlod
ikke at udføre de Tanker, Bastholm havde henstillet
til Overvejelse, videre i det af ham angivne Spor.
Hvor langt han var kommen ned ad Skraaplanet i
Henseende til sin Betragtning af Kristendommen og
den Maade, hvorpaa den burde forkyndes, ses bedst af