21 / 494
IO
har godkjendt, har afgjort Overvægten over hans
Respekt for Aabenbaringen som saadan. »Naar man
vilde examinere hans Kætterier«, siger han, »skulde
man finde, at de alene bestaa deri, at han ved alle
Lejligheder tager Gud i Forsvar imod visse outrerede
Orthodoxer, der hellere ville opofre den hele Religion
end vige en Fodbred fra en antagen Biartikel«. Dette
vilde være sandt, naar man i Stedet for Ordet »alene«
satte »for det meste« og for »ved alle Lejligheder«
»ofte«- i den Almindelighed, hvori Udtalelsen er
holdt, slaar den ikke til. Holberg banede i Virkelig
heden ved mangfoldige Udtalelser i sine folkelige
Skrifter og ved hele den kølige Tone, hvori han talte
om det religiøse, Vej for en slap Opfattelse deraf, der
gjorde det let for de nye Ideer at trænge igjennem,
da de meldte sig uden Forbehold.
Efter Holbergs Død voxede Fritænkeriet som en
rivende Strøm, og snart var Splittelsen og Forvirringen
almindelig. I de dannede Kredse blev det mere og
mere Mode at forholde sig skeptisk til den aaben-
barede Lære, og denne Skepsis gik hurtig over til
Fornægtelse og Spot. Denne Bevægelse, som trængte
ud i stadig videre Kredse, tog selvfølgelig endnu mere
til, da Revolutionsideerne med deres Krigserklæring
imod alt bestaaende naaede her op fra Frankrig og
forrykkede Hovederne paa adskillige. Fornuften blev
sat i Højsædet; efter den skulde alt lempes og rettes,
og om Religion vilde man kun høre Tale, for saa vidt
som den optraadte som ren Naturreligion. Idet Tids
alderen skrev Oplysningen paa sin Fane, søgte den for
Aandslivets Vedkommende med ét Ryk at rive sig løs