HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

Bidrag til det københavnske Bystyres Historie

Muligvis havde de 32 Mænd næret Forhaabning

om at gøre Indtryk paa Magistraten, vække dens Efter

tanke og i Fremtiden formaa den til en hensynsfuldere

Optræden. Resultatet blev i saa Fald en bitter Skuf

felse. Borgmestre og Raad følte sig som den overord

nede Myndighed, hævet højt over Kritik af Borgernes

Repræsentanter, og blev derfor krænket i deres Værdighed

og opsat paa at kræve Oprejsning.

Skrivelsen fra de 32 Mænd — svarede Magi

stra ten1) — var »fast overalt . . . opfyldt med utillade

lige og ubelencksomme Expressioner«. Kun for at vise,

»at vi desuagted paa vor Siide ville lade see ald Føye-

lighed og Moderation«, vilde de nøjes med en Tilbage

kaldelse. De 32 Mænd skulde i deres Protokol lade

indføre, at deres Klage var »skrevet uden Overlæg eller

Aarsag« og derfor »annulleres og igienkaldes som

u-skrevet«. I saa Fald vilde man skrive Sagen i

Glemmebogen, »i vidrig Fald« maatte man »tage andre

fornødne Messures«. Til Trøst fik de 32 Mænd til

kastet et almindeligt Løfte: »Naar de ellers have noged

at proponere, som angaaer Stadens og Meenighedens

Beste, og samme i Følge den 1ste Post udi de 32

Mænds Convention af 30. Nov. 1661 bliver os paa en

anstændig og sømmelig Maade tilmeldet, skal vi, lige

som hidindtil skeed er, alletjider concurere til det, der

er tienligt og fornødent«.

Klagen fra de 32 Mænd havde tilvisse været skarp

og paagaaende, men dog begrænset til det foreliggende

Tilfælde. I sin Oprindelse var Striden alene Udtryk

for den naturlige Rivalisering mellem forskellige Myn

digheder. Begge Parter var lige ømme for deres Vær

dighed.

’) Skr. f. Mag. t. cl. 32 Mænd

13U

1763. De 32 Mænds Prot.

1753 ff. Fol. 307.