Previous Page  97 / 587 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 97 / 587 Next Page
Page Background

86

Bidrag til det københavnske Bystyres Historie

for spydigt at understrege Bestemmelsernes Gyldighed,

fingerede de 32 Mænd Muligheden, at Privilegier og Ar­

tikler i Tidens Løb skulde være forandret, »som dog

ikke maa være skeet af andre end af vore allernaa-

digste Arve Konger, der eene og aliene som Eenevolds

Arve Konger have Magt til at ophæve eller forandre

Previlegierne og de derpaa af alle vedkommende for

dem og deres Efterkommere grundede Vedtægter«. Selv

gav de Svaret, at Privilegierne var »af samtlige efter­

følgende vore allernaadigste Arve Konger og Herrer

allermildest . . . bievne confirmerede«.

Tydeligere var det ikke muligt at godtgøre, at de

32 Mænd ikke blot var en raadgivende Institution.

Indenfor Grænser, som ganske vist var flydende og

usikre, bevarede de stadig en

besluttende

Myndighed.

Paa dette Grundlag fik Magistraten sit lange Synde­

register foreholdt. Ved sin egenmægtige Fordeling af

Ekstraskatten havde den overtraadt »vore Prerogativer,

dem vi formeene tydelig at have viist at være«. Ved

Brændeindførslen var »vi ikke, som vi formeente burde

været skeet, . . . bievne consulerede og derom med os

handlet og sluttet«. Indholdet i Magistratens Fore­

stilling om Oprettelsen af en Kvægkontrol var heller

ikke bleven dem bekendtgjort, »som dog vel efter Pre-

vilegiet, Articúleme og Conventionen burde være skeet«.

At de 32 Mænds Ansøgning om Udførselsforbud og Ind­

førselsfrihed var kommen Kongen i Hænde, var aldrig

bleven meddelt dem. Om Magistratens egen Henven­

delse havde de heller ikke faaet Underretning. At Ge­

neraltoldkammerets Skrivelse i over en Maaned var

bleven foreholdt dem, tydede paa ringe Hensyntagen

til Borgerskabets Interesser. Hvad de havde haft at

udsætte paa den begrænsede Indførselstilladelse over­

skred ikke den Kompetence, som tilkom en Forsam