HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

Bidrag til det københavnske Bystyres Historie

rede betonet, havde Fortidens Begivenheder knyttet et

særligt Tillidsforhold mellem Kongemagten og Hoved

stadens Borgere. Paa sine Ture gennem Byen ønskede

Majestæten at se glade Ansigter. Saalænge Enevælden

var klog, har den i alle Lande kælet for sine Residens-

stæder. De 32 Mænds Optræden viste Borgerskabets

Kærlighed til Byens Forfatning, desto større var Anled

ningen til at holde den i Hævd. For Privilegier har

Enevælden altid haft Respekt. Politiske Rettigheder

slog den ned eller berøvede den Livskraften. I Stæn

ders, Byers og Enkeltpersoners sociale og økonomiske

Begunstigelser gjorde den nødig Indgreb. Københavns

Privilegier var ganske vist tvetydige. Et Aarhundredes

Erfaringer havde dog godtgjort, at de ikke rummede

politiske Farer. Desto ringere var Fristelsen til at røre

ved deres Bestemmelser.

Generalprokurør Stampes Erklæring bar Mærker af

disse Synspunk ter1).

Som Magistratens »Underordnede« — gjorde han

gældende — tilkom det de 32 Mænd med sømmelig

Ærbødighed at fremsætte deres Andragender og Klager.

Enten de havde Ret eller Uret, maatte de aldrig an

gribe »deres foresatte Øvrighed med bidende Udtryk

og haarde Bebreidelser«. Derfor havde Magistraten da

ogsaa med Rette ført Klage over sin Kontrapart. Den

kunde umuligt »taale saadant af et Collegium, der

virkelig er den subordineret«. Altfor farlige vilde Føl

gerne blive, »om de 32 Mænd saaledes skulde komme

i Vane med at indvælte sig paa Magistraten«. For-

saavidt var den bureaukratiske Samfundsorden sket

Fyldest. I al Stilfærdighed lagde Stampe dog heller

ikke Skjul paa, at de 32 Mænd havde haft Ret i ad-

!) H. Stampe: Erklæringer, Breve og Foi'estillinger . . . IV Bd.

S. 234 ff.