Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
9 3
skillige af deres Betragtninger. Magistratens Krav om
Tilbagekaldelse af den oprindelige Henvendelse var
unægtelig »af en temmelig høj Tone«. Selv om der
ogsaa i de 32 Mænds anden Skrivelse var indløbet
»eet og andet stiklende Udtryk«, kunde derfor de to
Breve »ansees at gaae lige op mod hinanden«. Ganske
vist var Magistraten ikke »efter den strenge Ret« for
pligtet til at give Meddelelse om Generaltoldkammerets
Skrivelse. Efter Stampes Tanker havde den dog handlet
rettere, om den ikke havde paadraget sig denne Be
brejdelse. Afgørende var det, at han ikke viste fjer
neste Tilbøjelighed til at imødekomme Magistratens
kommunalpolitiske Betragtninger. Dens Ønske om en
nærmere Bestemmelse af de 32 Mænds Forretninger og
Embede mente han burde forbigaas i Tavshed. For
Kommunalbestyrelsens indre Forhold var der tilstrække
lig Regel. løvrigt — sluttede han — »forstaaer det sig
selv, at det har sit Forblivende ved Byens Privilegier
og derpaa grundede Artikler og Conventioner, for saa-
vidt samme ikke ved nyere Anordninger eller Indret
ninger ere forandrede eller giorte uanvendelige«.
Det kongelige Reskript af 11. November 1763 byg
gede paa Stampes Erklæring og blev et behændigt Ud
tryk for dens Betragtninger1).
Alle Principspørgsmaal gik man tilsyneladende
udenom. Om Forfatningsændringer var der ikke Tale,
om Udstedelsen af nye Artikler endnu mindre. De
mange forskellige Mellemværender blev ikke berørt.
Regeringen holdt sig udelukkende til Konflikten om
Dyrtidssagen.
For Magistraten var det en Sejr, at Kancelliet aner
kendte Berettigelsen af dens Klage over de 32 Mænds
Optræden:
9 Danske Kane. Sjæll. Miss. u/n 1763 Nr. 522.




