100 / 587
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
89
af, hvis vi til Deres Kongelige Majestæt allerunder
danigst indleverede og ansøgte«. Selvfølgelig havde
Magistraten foretaget Fordelingen af Ekstraskatten. »De
gode Mænd« maatte da kunne begribe, »at Deres
Kongelige Majestæts allernaadigste Forordning paalæg
ger os og ikke dem at giøre denne Liigning og derfore
til Rente-Cammeret at aflegge Regnskab«. »Vi ere og
forvissede — tilføjede Magistraten — at Rente-Cam-
meret ikke ville tage den Undskyldning for gyldig af
os, i Fald vi noged denne Extra Skat vedkommende
ville beraabe os paa Stadens 32 Mænds Concilia eller
Samtykke«.
I Overensstemmelse med denne Redegørelse for
muleredes den principielle Paastand: De 32 Mænd
maatte slaa sig til Taals med deres underordnede Stilling
og finde sig i Magistratens selvstændige Optræden:
»At de 32 Mænd ikke uden Magistratens Forvidende og
Sam tykke kand foretage dem eller slutte noged, det har a lle
tider været Skik og een naturlig Følge af Subordination;
men at Magistraten ikke skulle kunde foretage noged til ald-
m indelig Nytte og Pub lici T ieneste uden dertil at have de 32
Mænds Samtykke, b liver i vore allerunderdanigste Tanker et
Paradox«.
Privilegiernes tilsyneladende saa utvetydige Bestem
melse, at de 32 Mænd »med Magistraten kand over
veje, handle og slutte om Stadens og Meenighedens
Beste, saavel som dets Indtægt og Udgifft« x), voldte
ikke Magistraten nogen Vanskelighed. Ved at lægge
Eftertrykket paa Tilføjelsen »efter Tiidens Beskaffen
hed« blev de 32 Mænds besluttende Myndighed gjort
fuldkommen afhængig af Magistratens Forgodtbefin
dende. Ligesaa let satte den sig ud over deres Irie
Adgang til Konge og Kollegier. Ganske vist havde de
*) Citatet er ikke helt korrekt. Se S. 85.
7