96 / 587
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
85
Dens Følge blev en forfatningsmæssig Konflikt.
De 32 Mænd følte deres Indflydelse truet og
traadte op til Værn om Byens gamle Rettigheder.
Adskillige af Medlemmerne holdt sig dog udenfor.
I det afgørende Møde, d. 21. April 1763 *) var der
8
,
som med forskellig Undskyldning holdt sig borte. Sr.
Svane fandt det nødvendigere at gaa i Kirke, Ole Mandix
undskyldte, at han ikke vilde underskrive sine Kol
legers Henvendelse.
De øvrige tog deres Parti og hævdede deres Re t2).
Med Henvisninger til Frederik III’s Privilegier og
den samtidige Konvention paaviste de deres Adkomst
til at være medbestemmende ved Afgørelsen af Byens
Anliggender. Ved Privilegierne af 24. Juni 16613) var
det blevet dem paalagt »tillige med Præsidenten, Borge-
mestere och Raad Stadens och Menighedens Beste saa-
velsomb detz Indtegt oc Udgifft effter Thidens Be-
schaffenhed . . . [at] offuerweye oc derom handle och
slutte . . .«. I Artiklerne af 14. September 16594) var
det yderligere bleven dem overdraget »Byens och dend
gemeenis Nytte at offuerweye, och liuis di da med
huer andre delibererer, welwisse Borgemestere och
Raad at andrage, som da tillige med de 32 Mend om
deris Deliberation kand handle och slutte«. Til Over
flod fastsatte Konventionen af 30. November 1661°):
»Huis udj saa Maade effter Præsidentens, Borgeme
stere och Raads samptt de 32 Mends flerste Stemmers
Betencliende slutted worder, schall derwed fuldkommelig
forbliffue«.
Tilsyneladende som en Høflighed, i Virkeligheden
0 De 32 Mænds Prot. 1753 ff. Fol. 307.
2) Skr. f. d. 32 Mænd t. Mag.
23U
1763. Smstds. Fol. 308 ff.
3) Københavns Privilegier . . . 1911. S. 40.
*)
Kjøbenhavns Diplomatarium. I. Bd. S. 707.
5) Smstds. III Bd. S. 547.