98 / 587
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
87
ling af Mænd, der »have Friehed til at overveye,
handle og slutte om Stadens og Meenigliedens Beste«.
Derefter formuleredes Anklagen:
». . . Skal Previlegierne, A rticú lem e og Conventionen staa
ved Magt, som vi form eene, at de bør, saalenge os ey andet,
som forhen meldt, vises, saa synes os Deres Excell. h øy og
velædle Herrer bryder den Orden, som derved er lagt til de
borgerlige AfTaires, naar De Stadens og M eenighedens Beste
saavelsom dets Indtægt og Udgift ey med os overveye, derom
med os handle og slutte. Om dette alletjider skeer, overlade
vi Deres E xcell. høy og velædle Herrer selv at efterten ck e...« .
De 32 Mænd forsømte vel ikke i Tidens Stil at
betone deres »allerstørste Submission, Respect og Er-
bødighed«, at fremhæve deres »Moderation og største
Føyelighed«, at erklære ikke at have haft til Hensigt
at rette Klage, men alene at have villet »aabne vore
Tancker«.
Derfor blev Anklagen dog alligevel ført
frem med Kraft og Styrke af Mænd, for hvem det
ikke alene var »tilladeligt«, »mens endog vores Pligt«
at værne
0111
Byens Rettigheder.
De 32 Mænd rejste Forfatningsspørgsmaalet som
en Klage over, at Aand og Bogstav
i
Byens Privilegier
var blevet misligholdt. Da Magistraten søgte Bistand
hos Kancelli og Konge, gik den et Skridt videre og
krævede formelle Ændringer i Ordningen af Styrelses
forholdene 1).
Selve Angrebet af de 32 Mænd kom den udenom
med forholdsvis Lethed. Gennem Forelæggelse af de
udvekslede Skrivelser paaviste Magistraten, at flere af
Klagepunkterne skyldtes Misforstaaelser og Ukendskab
til Sagernes Udvikling. Med Hensyn til de økonomiske
Anliggender — hævdede den — maatte det for de 32
*) Klage f. Mag. t. Kongen 3% 1763. Mag. Kopib. 1763. I.
Nr. 226.