363 / 374
3 5 6
París.
V.
E n Samm en svæ rg e lse .
«E r Du nogensinde truffet sammen med J a c q u e s
B a u d r a n d ? » spurgte A l fr e d mig en Aften, medens
vi sadde alene sammen i C a f é d e s A r c a d e s over
en Kande Øl.
Vore Møder vare bievne forflyttede
derhen paa E d m o n d s indstændige Anmodning, da
han nem lig var kommen i Klammeri med Værten paa
den gamle Kneipe angaaende 4 0 0 Glas 0 1 , som han
endnu skyldte ham P enge for. Jeg tør ikke paastaae
at Edmond selv havde consumeret disse Strømme af
denne D rik, endskjøndt han tilbragte den meste Tid
a f D agen paa Kneipen, hvor han skrev de fleste af
sine Artikler; men han var ikke fri for at have en
vis T ilbøieliglied for Spil, og i Stedet for contante
Udbetalinger skete Opgjørelsen ved at den Tabende
fik et vist Antal Glas 01 noterede paa sin Conto, som
da den Anden kunde trække paa. Edmond havde ikke
spillet heldigt.
Jeg besvarede Alfreds Spørgsmaal benægtende og
maatte tilstaae, at jeg ikke en Gang havde hørt den
berømte Jacques omtale.
«Saa bør Du kjende ham; han er D ig aldeles
uundværlig i dine Studier af Konstnerlivet i Paris;
/