365 / 374
3 5 8
Paris.
det rokkede ikke Jacques; Folk vare ikke modne endnu
til Systemet, det var det Hele. A lle mærkelige Phæ-
nomener ledte kan tilbage til A sien, og hans Kreds
anvendte stadigt Ordene « C e l a n o u s v i e n t de
l’A s i e » paa alle mulige Ting.
D isse og lignende Oplysninger fik je g paa Veien
til hans Bolig af Alfred og blev snart sat i Stand til
selv at dømme om deres fuldstændige Correcthed.
V i ringede paa hans D ø r , der befandt sig paa
fjerde Sal i et roligt Hus i Forstaden C l i c h y . Jacques
lukkede selv op.
Efter den behørige Præsentation
strakte Jacques Benene fra sig paa sin Sopha, bød os
Piber og Tobak og syntes yderlig tilfreds med T il
værelsen.
«Jeg har netop faaet Ideen til en fortræffelig
F arce,» bemærkede h an , «alene Navnet er P en ge
værd — jeg haaber ikke nogen af de Herrer vil være
svigagtig nok til at benytte det.»
Vi beroligede ham skyndsomst.
«Farcen skulde hedde «R e l å c k e » *), Scenen
foregaaer udenfor Theatret i P a l a i s R o y a l ; en Eng
lænder komm er, læser dette Ord paa Døren og vil
absolut see Stykket; han gjør Kvalm, der bliver Op
løb, en ung Dame trænger sig frem og redder ham
ud af Forlegenheden. Saa skulde der følge en Række
comiske Situationer, som Fyren kom i og . . . Hvad
synes Du Alfred?»
*) Placater, paatrykte dette Ord, smækkes i Paris overalt
op paa Dørene, naar Theatrene paa Grund af General
prøver eller af lignende Aarsager ere lukkede for
Publicum.